Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Rodfrugtschips

Henriette akHenriette Kristiansen

Nem ganeforkælende hverdagsmad. Variation i hverdagsmaden? Her kan alle kan være med.

25. december 2022
Rodfrugtchips smager herligt! De er nemme at lave og så er de et udmærket sundere alternativ til almindelige chips.
Rodfrugtschips

Opskrift på rodfrugtschips

Rodfrugtchips smager herligt! De er nemme at lave og så er de et udmærket sundere alternativ til almindelige chips. Jeg har brugt en del forskellige rodfrugter her, jeg kan godt lide de forskellige smagsindtryk, når jeg griber ned i skålen. Men du kan bruge lige de rodfrugter du synes – personligt er mine favoritter rødbeder og søde kartofler, men det er en smagssag. Jeg har brugt er en urtesalt med hvidløg til at krydre med, men almindelig salt eller andre saltmix kunne også have gjort det. Brug det, du synes bedst om.

Du får her en simpel grundopskrift, som du kan variere efter smag.

Rodfrugtschips
Servings: 2 personer

Rodfrugtschips

Rodfrugtchips smager herligt! De er nemme at lave og så er de et udmærket sundere alternativ til almindelige chips.
Author: Henriette Kristiansen
Ret: Snack, Tilbehør
Køkken: Dansk
Tilb. tid: 29 minutter

Ingredienser

  • 500 gram Rodfrugter fx gulerødder, kartofler, rødbeder, søde kartofler, jordskokker, pastinakker mv.
  • 2-3 spsk. Olivenolie
  • Salt og/eller krydderier efter smag

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skyl dine rodfrugter godt og skræl dem hvis du ønsker. Jeg laver dem med skræl på, synes det giver en god struktur i kanterne, men igen – en smagssag.
  • Skær rodfrugterne i helt tynde skiver. Du kan med fordel anvende et mandolinjern, men en skarp kniv fungerer også. Gulerødderne kan du lave tynde skiver af med en kartoffelskræller.
  • Put rodfrugterne i en frostpose, rødbederne i en pose for sig, da de ellers farver de andre rodfrugter. Put olie og krydderier i poserne og ryst dem godt, så det fordeles på rodfrugterne.
  • Fordel rodfrugterne i tynde lag på to bageplader med bagepapir og drys evt med lidt ekstra krydderi.
  • Bag dem ca. 15 minutter i ovnen, hold øje med, de ikke brænder på. Lad dem afkøle og server.

Noter

Tips!

  • Rodfrugterne er bedst samme dag, men får du ikke spist alle, kan de opbevares i en lufttæt beholder. Bliver de bløde, giver du dem blot en kort opvarmning i ovnen, så bliver de sprøde igen.
Rodfrugtschips