x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Pasta med tomatsauce og gremolata

PER ASMUSSEN | 3. august 2018
Serveret med gulerødder og sommertrøffel

En lækker og nem pastaret fra det italienske køkken. Retten er lavet med en smule bacon, men kan sagtens laves uden – der er stadig masser af smag i. Den revne trøffel giver et strejf af luksus til denne billige og velsmagende ret.


Pasta med tomatsauce og gremolata

Serveret med gulerødder og sommertrøffel
No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Per Asmussen

Ingredienser

  • 500 gram Pasta fx fettuccine
  • 3 stk. Bladselleri
  • 2 stk. Løg
  • 6 stk. Gulerødder
  • 250 gram Bacon
  • 5 deciliter Passata
  • 3 fed Hvidløg
  • 1.5 deciliter Hvidvin
  • 250 gram Tomater cherry- eller blommetomater
  • Sukker
  • Citronsaft
  • Æbleeddike
  • Salt
  • Peber
  • 1 bundt Persille
  • 2 fed Hvidløg
  • 100 gram Parmesan friskrevet
  • 100 gram Gammelt-tørt brød
  • 1 stk. Citronskal fintrevet
  • Trøffel revet
  • Parmesan friskrevet
  • Olivenolie til stegning

Sådan gør du

  • Tomatsauce:

    Start med at lave en sofrito, en grøntsagsbase til saucer og gryderetter, der er særlig kendt fra det italienske køkken.  
    To gulerødder, bladselleri og den ene løg skæres i tern og brunes i en gryde/pande i olivenolie ved middel varme. Steg det under jævnlig omrøring i ca. 15 miutter, til det er mørt. Tag det af blusset, og stil til side.
    Bacon skæres ligeledes i tern og steges sprødt på panden. Halvdelen tages fra, lægges på fedtsugende papir og stilles til side. Den anden halvdel blandes i sofritoen. 
    Skær det andet løg samt hvidløg i tern og brun dem i en gryde. Tilsæt passata, hvidvin og hakkede tomater og lad det koge i 30 minyutter, gerne længere.
    Blend saucen, gerne med blender/stavblender, så den er lækker og fin.
    Smag til med salt, peber, sukker, æbleeddike og citronsaft.
     

    Gremolata

    Skyl og hak persillen groft. pil hvidløg.
    Blend persille og hvidløg sammen med parmesan, brød og revet citronskal i en minihakker.
     

    Servering

    Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Vi brugte spaghetti til den her ret - det blev kogt i 8 minutter.
    Skær de resterende fire gulerødder i stave og kom dem ned til pastaen cirka 5 minutter før, den er færdig.
    Anret den frisk-kogte pasta med tomatsauce, gremolata og den sprødstegte bacon. Riv trøffel og parmesan over.
    Pasta med tomatsauce og gremolata

Noter

Tip: Er det sæson for nye gulerødder kan du med fordel bruge dem i denne opskrift. De vaskes og skrabes, men lad toppen sidde på. Det ser dekorativt ud ved serveringen.  

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.