Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Osso Buco Sous Vide

Anders30. april 2018
Serveret med med kogte kartofler, sovs, syltede knoldselleri, smørstegt porrer, selleri og spidskål

Opskrift på osso buco sous vide

Osso buco i sous vide, med kogte kartofler, syltede knoldselleri, smørstegt salat, og en lækker brun sovs.

Servings: 2 personer

Osso Buco Sous Vide

Serveret med med kogte kartofler, sovs, syltede knoldselleri, smørstegt porrer, selleri og spidskål
Author: Anders
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 2 dage 12 timer

Ingredienser

Osso buco sous vide

  • 1 kilogram Osso Buco
  • Krydderier Salt og peber
  • 5 gram Smør

Kogte Kartofler

  • 500 gram Kartoffel

Syltede knoldselleri

  • 0.5 stk. Knoldselleri 1/3 hvis det er stort selleri
  • 5 gram Salt
  • 5 deciliter Æbleeddike
  • 5 deciliter Sukker
  • Krydderier Lidt peberrod og æbletern

Smørstegt salat

  • 0.5 stk. Porre
  • 0.5 stk. Spidskål
  • 1 stk. Bladselleri 1 stængel
  • 15 gram Smør
  • Krydderier Salt og peber

Sovs

  • 10 gram Smør
  • 2 spsk. Hvedemel
  • 2 deciliter Mælk
  • 3 deciliter fond
  • 1 deciliter Fløde
  • Krydderier Citronsaften, sukker, salt og peber

Sådan gør du

Sous Vide Osso Buco

  • Brun kødet hurtigt af på begge sider, enten på panden eller med en gasbrænder.
  • Krydr med salt og peber og vakuumpak kødet.
  • Tilbered det sous vide/vandbad i 60 timer ved 62 grader.
  • Tag kødet ud af posen og tør det godt af. Gem væsken fra posen til sovsen.
  • Fyr helt op for en pande og hæld olie på når den er varm. Læg kødet på sammen med smør og giv det 30-45 sekunder på hver side.
  • Drys kødet med salt og peber og det er klar til servering. 

Kogte Kartofler

  • Skræl kartoflerne og kog dem i vand med salt i ca. 20 minutter. Hvis du stikker i kartoflerne med en skarp kniv, så skal de falde af når du løfter kniven. 

Syltede knoldselleri

  • Start med at vaske din knoldselleri og "skræl" den. Skær dem i små firkanter a' max. 2 x 2 cm. Drys salt henover dem og lad dem trække i 30 minutter.
  • Bring eddiken og sukkeret i kog i en tykbundet gryde og hæld tilsæt lidt peberrod og æbletern.
  • Hæld det henover knoldsellerifirkanterne i et glas med låg og sæt det i køleskabet. Jo længere tid det trækker - jo bedre. Giv det dog minimum 5 timer før det skal spises. 

Smørstegt salat

  • Klargør ingredienserne, dvs. fjern det yderste blad fra porren og spidskålet samt skær enderne af sellerien. Hak det i cirka 1,5-2 cm chunks og steg det ved middel varme i 10-15 minutter på en pande med smør. Krydr med salt og peber til sidst. 

Sovs

  • Lav først en opbagt sovs.
  • Dvs. smelt 10 gram smør ved mellemhøj varme og kom de 2 skefulde mel deri. Pisk hurtigt og tilsæt mælken. Når det tykner igen tilsæt fonden og igen derefter fløden.
  • Smag til med citronsaften, sukkeret og salt og peberet. Når kødet tages op af sous viden og tørres, bruges kødsaften fra vakuumposen til sovsen.
  • Hvis du ikke er tilfreds med sovsen farve, kan du altid bruge kulør.