En hurtig og nem løsning på en travl hverdag, hvor man har lyst til et sundt og mættende måltid.
Kog en stor portion hønsekødssuppe, når du har en tilpas mængde kyllingeskrog i fryseren og frys suppen i passende portioner.
Så er det nemt at tage suppen op, når du skal bruge den, og f.eks. forvandle den til denne lækre nudelsuppe.

Ingredienser
- 1.5 liter Hønsesuppe hjemmelavet - se link i opskriften
- 0.5 stk. Spidskål rødt eller almindeligt
- 3 stk. Gulerødder
- 300 gram nudler ægnudler - brug dem, der kun skal koge i to minutter
- Kød- og melboller fra frost
- Krydderier salt og peber
Sådan gør du
- Kom suppen i en gryde og lad den koge op. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Skær spidskål i kvarte og fjern stokken. Skær derefter kålen i fine både. Fordel gulerødder, spidskål, nudler og frosne kød- og melboller i 4 suppeskåle. Hæld den kogende suppe over ingredienserne i skålene og lad det stå i wt par minutter. Server evt. suppen med et godt brød som tilbehør.
Om forfatteren
Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.