Klassiske småkager med hakkede nødder bliver man aldrig træt af – de er og bliver bare gode!
Disse nøddehapsere er, som navnet også antyder, perfekte som en lille “hapser”, når trangen melder sig.

Ingredienser
- 500 gram Hvedemel
- 190 gram Flormelis
- 375 gram Smør koldt
- 1 stk. Æg
- 75 gram nødder hasselnødder eller valnøddekerner
Sådan gør du
- Kom mel og flormelis i en stor skål eller dejfad. Skær smørret i mindre stykker og kom dem i melblandingen. Smuldr smørret i melblandingen, til smørret er findelt og ligner revet parmesan. Saml dejen med ægget. Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej. Ælt så kort tid som muligt, stop, når dejen hænger sammen. Hak nødderne fint og ælt dem ind i dejen. Del dejen i 3 lige store portioner. Rul dem til pølser med en diameter på cirka 4 centimeter. Læg dem i køleskabet og lad dem blive helt kolde. Skær dejen ud i skiver på cirka 3 millimeter. Læg småkagerne på bageplader beklædt med bagepapir. Bag småkagerne i 6-8 minutter ved 200 grader almindelig ovn (varmluft 180 grader). Lad de færdigbagte småkager afkøle på en bagerist.
Om forfatteren
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.
Se flere opskrifter på julebag her.