Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Mormors pandekager

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

21. november 2018
Pandekager som pandekager skal være

Opskrift på mormors pandekager

Der findes lige så mange opskrifter på pandekager, som der findes familier.

Ofte går opskrifterne i arv, fra generation til generation og med tiden sker der små ændringer. Indtil vi finder lige den, der passe en bedst selv.

Denne opskrift er min udgave af de pandekager jeg husker blev serveret i min mormors  køkken.

Redaktion: Se vores lækre pandekager uden sukker her.


Antal: 10 Stk

Mormors pandekager

Pandekager som pandekager skal være
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Brunch, Morgenmad
Køkken: Dansk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 30 minutter

Ingredienser

  • 150 gram Hvedemel
  • 1 tsk. Vaniljesukker
  • 1 knivspids Salt
  • 3 deciliter Sødmælk
  • 4 stk. Æg
  • 25 gram Smør
  • Smør Til stegning

Sådan gør du

  • Kom mel, vaniljesukker og salt op i en skål og rør det sammen.
    Rør mælken i og pisk dejen godt igennem, så der ikke er klumper i dejen.
    Pisk æggene i et ad gangen, til en lind og ensartet dej.
    Smelt 25 gram smør og rør det ud i dejen. Lad dejen hvile på køkkenbordet i 10 minutter.
    Varm panden godt op med smør til stegning, uden at smøren brænder på.
    Kom cirka en 1/2 - 3/4 dl dej på panden og fordel dejen.
    Bag pandekagerne et par minutter på hver side, til de er let gyldne og lækre.
    Server de lækre pandekager med is, marmelade, chokoladesauce eller noget helt andet.