Opskrift på morgenmadsmuffins
God tid i dag betød lidt lækkert til morgenmad ?
De her muffins er fyldt med grove meltyper og chiafrø, så de mætter længe og er slet ikk så syndige som de smager.
De er saftige og svampede af gulerødder og har sødme fra banan.
På toppen er et sprødt dække af havregryn og kanel. ?
Gør jer selv en tjeneste og prøv dem! ?
Morgenmadsmuffins
Ingredienser
Muffins
- 3 stk. Æg
- 0.5 deciliter Rørsukker
- 2 stk. Moden Banan
- 0.5 deciliter Rapsolie
- 1 deciliter Yoghurt naturel
- 1 deciliter Rugmel
- 0.5 deciliter Havregryn
- 0.5 deciliter Hvedeklid
- 1 deciliter Hvedemel
- 2 spsk. Chiafrø
- 1 knivspids Salt
- 2 tsk. Bagepulver
- 2 stk. Gulerødder fintrevne
Drys
- 1 deciliter Havregryn
- 2 spsk. Rørsukker
- 3 spsk. Rapsolie
- 1 tsk. Kanel
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader. Pisk æg og sukker luftigt. Mos bananerne og rør i til jævn masse. Tilsæt olie og yoghurt, rør godt. Bland de tørre ingredienser og vend i. Vend til sidst gulerødder i. Fordel dejen i muffinsforme. Rør ingredienser til drys sammen og strø over muffinsene. Bag 20 min ved 200 grader.