Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Lammeschnitzler med flødekartofler

Per Asmussen
   

Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.

4. september 2018

Opskrift på lammeschnitzler med flødekartofler

En dejlig hverdagsret med få ingredienser og masser af smag!

Lammeschnitzler er et magert stykke kød, der har godt af et tilbehør som bløde, cremede flødekartofler. Letkogte gulerødder er et nemt og hurtigt tilbehør til retten, som dog også vil være forrygende med en frisk salat som tilbehør. 

 

Servings: 4 Personer

Lammeschnitzler med flødekartofler

Author: Per Asmussen
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 4 stk. Lammeschnitzler
  • Olie til stegning
  • Krydderier salt og peber
  • 1500 gram Kartofler
  • 2 stk. Løg
  • 3 clove Hvidløg kan undlades
  • 5 deciliter Piskefløde
  • 2.5 deciliter Sødmælk
  • Muskatnød friskrevet
  • Krydderier salt og peber
  • 500 gram Gulerødder skrællede og evt. skåret over på langs.

Sådan gør du

  • Flødekartofler:

    Skær skrællede kartofler og løg i tynde skiver - brug et mandolinjern.
    Bland skivede kartofler og løg i et ildfast fad.
    Krydr evt. med presset hvidløg, revet muskatnød samt salt og peber. Der skal en del salt og peber til, mere end du tror.
    Tilsæt fløde og mælk. 
    Bag kartoflerne i ovnen ved 200 grader varmluft i 20 minutter.
    Skru herefter ovnvarmen ned til 190 grader almindelig ovn og bag kartoflerne en time mere.
    Tag flødekartoflerne ud af oven og lad dem stå og "sætte sig" i 5-10 minutter før servering.
    Flødekartofler

    Grillede lammeschnitzler

    Lammeschnitzlerne tages ud af køleskabet cirka 30 minutter før, de skal grilles.
    Drys kødet let med salt og lad dem stå og trække på køkkenbordet.
    Pensl kødet med olie og drys dem med friskkværnet peber og evt. lidt ekstra salt. 
    Grill kødet på en varm grill ved maksimal varme og på begge sider, til det har dannet en flot stegeskorpe.
    Grill herefter kødet ved medium varme i 2 minutter på hver side.
    Tag kødet af grillen og læg det på et fad eller en tallerken.
    Lad de grillede lammeschnitzler hvile i 2 minutter under et klæde før servering.
    Lammeschnitzler med flødekartofler

    Servering:

    Kog gulerødderne i letsaltet vand i cirka 7-10 min. alt efter størrelse. De må ikke få for meget, men skal kun koge, til de stadig er sprøde og lækre. 
    Server de grillede lammeschnitzler med flødekartofler og letkogte gulerødder. 
    Lammeschnitzler med flødekartofler