
Opskrift på kyllingelår i ovn
Kylling er altid en sikker vinder herhjemme, fordi det går rent hjem hos både store og små.
Denne gang stod den på store kyllingeoverlår.
Tilbehøret varierer efter temperament, men jeg serverer gerne lårene med eksempelvis ovnstegte pommes frites og en god salat. Min egen spinatsalat med blåbær, feta og friske krydderurter er én af mine favoritter!
Kylling er også superlækkert at komme “på madpakken” dagen efter, hvis der er noget tilovers fra aftensmaden.
Kyllingelår i ovn opskrift

Kyllingelår i ovn
Ingredienser
- 5 stk. kyllingelår store
- Olie smagsneutral
- Groft salt
- 2 fed Hvidløg
- Frisk timian kan undlades
- Paprika kan undlades
- Smør i tern
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
- Gnid kyllingelårene med olie og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Drys med rigeligt salt.
- Skær hvidløgene i tynde skiver og drys over kyllingelårene.
- Drys med frisk timian og paprika. Jeg gav 2 af kyllingelårene en frys timian, imens de øvrige 3 fik paprika.
- Slut af med at komme smør i små tern ovenpå alle kyllingelårene.
- Lad dem stege i ovnen i 1 time.
- Servér.