
Opskrift på kylling i karry
Kylling i karry er en klassiker og smager altid godt. Vores opskrift er velsmagende og kan laves på under 30 minutter.

Kylling i karry
Ingredients
- 1 stk. Hel Kylling
- 2 spsk. Kokosolie kan erstattes med alm. olie
- 2 spsk. Karry
- 2 tsk. Gurkemaje
- 1 tsk. Koriander Skal være stødt
- 2 Gulerødder
- 2 Æbler
- 2 can Kokosmælk
- kokosflager
- Salt
- Peber
- Lime
- 0.5 tsk. Chiliflager
- Koriander Frisk
- 4 deciliter Ris koges efter anvisningen på pakken
Instructions
- Sæt risene over og at koge. Vi bruger oftest basmatiris der tilberedes i 12 minutter og hviler i 12 minutter under et klæde.
Til den her opskrift brugte vi en hel kylling, med undtagelse af det meste af skindet og de to brystfileter, der blev brugt til den her opskrift. Det meste af kødet blev skåret fra og resten blev kogt til en hønsefond. Det trevlede kyllingekød fra skroget blev også brugt til at komme i saucen. Kom kokosolie, karry, gurkemeje, stødt koriander og chiliflager op i en gryde, ved middel varme (chiliflagerne kan undværes, specielt hvis små børn skal spise med). Imens krydderierne bliver varmet, skæres kyllingen i mindre stykker, på cirka 2×2 centimeter. Når krydderierne begynder at dufte (hvilket er en fantasiske duft 🙂 kommes kødet op i gryden og brunes af. Imens kødet brunes af, skrælles gulerødder og skæres i mindre stykker. Skær også æblet i mindre stykker. Når kødet er brunet af, kommes gulerødder og æbler op i gryden og lad det hele stege i 5 minutter, inden kokosmælken kommes op i gryden og det hele står og småkoger i 10-15 minutter. Tilsæt det trevelede kyllingekød til sidst, så det lige får et minut i saucen og bliver varmet igennem. Det er med til at tykne saucen. Smag til med salt og peber og et pift af lime. Pynt det hele af med frisk koriander.
Hvor kommer karry fra?
Man ved at karry er kommet til Danmark fra England, der havde hentet inspiration til krydderiet fra deres koloni Indien. Her fungerede det som et blandingskrydderi, der skulle fjerne smag og duft af fordærvet mad. Karry optræder første gang i ‘Madam Mangors Kogebog’ fra 1835, som blev en bestseller.
Hvilken slags karry skal man bruge til?
Karry findes i mange forskellige typer og varianter. Nogle karryblandinger har 10 forskellige krydderier blandet i, mens andre kan have op til 20 forskellige. Derfor er det en meget varierende smag man kan få frem med de forskellig blandinger, og det har ofte en indvirkning på styrken af retten. Hvis man har en karry-blanding man er vant til at bruge, så vil den være oplagt, da den har en smagspalet man er vant til. Man kan også lave den selv, og vi vil helt klart anbefale en opskrift, som du kan finde her.
Hvad er godt at drikke til kylling i karry?
Den danske udgave af ‘Kylling i karry’ er ofte meget mild i smagen, samtidig med at den ofte indeholder en god del fløde, hvilket giver en fed ret. Derfor vil øl være rigtig godt til, eller en tør hvidvin med en god syre i smagen, hvilket f.eks. kan være en ‘Saugvignon Blanc’. Karry har ofte en tendens til at fjerne de fine noter i vin. Derfor er godt at bruge en hvidvin uden for mange smagsnuancer, som kan bryde med den fede smag.
Kan man fryse kylling i karry?
Man kan sagtens nedfryse ‘Kylling i karry’, og der findes flere metoder. Eventuelle rester kan man komme i en lufttæt beholder og lægge i fryseren. ‘Kylling i karry’ er den ideelle fryseret at lave en god stor portion af, for så at fryse den ned i mindre portioner. Så har man altid aftensmad klar i fryseren. Man skal dog være opmærksom på, at retten kan holde sig 3 måneder i fryseren. Har man derudover overskydende ris, kan man putte dem i en lufttæt pose og fryse dem ned også. De kan opvarmes i mirkobølgeovnen i en skål med lidt vand i.
Kan man opvarme kylling i karry flere gange?
Ja, det kan man godt. Det er en hårdnakket myte, at man kun kan opvarme en gryderet én gang. Det menes faktisk, at det forlænger holdbarheden af retten, men det er vigtigt at opvarme retten til minimum 75 grader. Det går dog ud over smag og konsistens, hvis man opvarmer den flere gange. Man skal være opmærksom på at retten højst kan holde sig 3-4 dage i køleskabet.