
Opskrift på krogmodnet lammebov langtidsstegt
Langtidsstegte kødretter er perfekte til weekender, hvor du gerne vil bruge tiden med dine kære, samtidig med at du får et dejligt og lækkert måltid, der passer sig det meste af tiden. En lammebov giver dig desuden den perfekte mulighed for rester, der passer sig fint ind i en travl hverdag.
Vores lammebov kommer fra et 60 dages krogmodnet/dryaged dansk lam, hvilket gør at smagen er endnu mere intens.

Krogmodnet Lammebov Langtidsstegt
Ingredienser
- 1 stk. Lammebov (Denne udgave er krogmodnet/dryaged)
- 1 stk. Gulerødder
- 0.25 stk. Knoldselleri
- 2 stk. Løg
- Krydderier (Salt, peber, frisk rosmarin og frisk timian)
- Afpuds (Fra skorpen og et ben fra en udbenet lammekølle)
- 3 deciliter Hvidvin
- 3 deciliter Vand
- 6 stk. Gulerødder
- 0.75 stk. Knoldselleri
- 6 stk. Pastinak
- 3 stk. Løg
- 1 deciliter Fløde
- 30 gram Smør
- Krydderier Salt, peber, eddike og citronsaft
- 2 kilogram Kartoffel
- 2 deciliter Lammefedt (Kan erstattes af andefedt eller olie)
- Krydderier (Salt, peber, frisk timian og frisk rosmarin)
- 2 spsk. Hvedemel
- 1 deciliter Fløde
- Krydderier Salt, peber, sukker, eddike og citronsaft
Sådan gør du
Langtidsstegt lammebov
Rids kødet på tværs og krydr det med salt og peber. Find et stort ildfast fad og læg alle grønsagerne i bunden sammen med afpudset fra skorpen og benet fra en udbenet lammekølle. Grundet til at vi har disse er at kødet er krogmodnet, hvilket betyder at der dannes en hård "beef jerky" agtig skorpe, fuld af masser af smag. Da de fleste ikke har det, kan du "nøjes" med et kraftben eller bare bruge lidt boullion senere i stedet for. Tilsæt hvidvinen og sæt fadet i ovnen ved 225 grader varmluft. Lad det få en god mørk skorpe (det tager ca. 10 minutter) og tag fadet ud. Lad lågen til ovnen stå hel åben og skru ned til 150 grader varmluft i stedet for.Læg lammeboven i fadet, tilsæt vandet og dæk fadet til med staniol. Når ovnen er nede på 150 grader, sættes fadet tilbage i ovnen og det skal have 3 timer. Efter de 3 timer tages fadet ud og væden og grønsagerne bruges til sauce mm. Sæt fadet med kødet tilbage i ovnen og det skal have 15 minutter ved 225 grader varmluft.
Skær det ud i mindre stykker og det er klar til servering.
Rodfrugsmos
Når kødet har simret i 1,5 time skal rodfrugterne skæres i mindre stykker og lægges ned i fonden i fadet. Det skal tildækkes igen og have minimum 1 time ved 150 grader.Rodfrugterne og en smule af fonden tages op fadet og puttes i en tykbundet gryde, De skal moses (enten med et el-piskeris eller en kartoffelmoser) mens der tilsættes fløde, smør, salt og peber. Spæd evt. op med lidt mælk hvis konsistensen stadig er for tyk. Smag til sidst til med citronsaft, eddike, salt og peber.
Confiteret kartofler
Vi beholder altid skrællet på, hvis de er i okay stand. Hvis ikke, så skal du skrælle kartoflerne. Vask kartoflerne grundigt og skær dem i små stykker på ca. 1,x1,5 cm. Kog dem i 3 minutter i vand tilsat lidt eddike (har du ikke eddike, så kan salt bruges).Tag kartoflerne op og lad dem tørre i et dørslag i 5 minutter.
Tør dem evt. af bagefter med et viskestykke. Find en tykbundet (stor) pande frem og varm fedtet op ved middelvarme. Tilsæt kartoflerne, samt timian og rosmarin. Lad det stege i 20 minutter og vend dem jævnligt. De sidste 5 minutter skal der skrues næsten op på maksimum og igen vendes ofte. Når de har fået den ønskede farve skal de igen op i et dørslag og lige duppes tørre af et viskestykke/køkkenrulle. Krydr dem med salt og peber og de er hermed klar til servering.
Sauce
Kasser kraftbenet og blend "suppegrønsagerne" og væsken fra det ildfaste fad med lammeboven. Tag 2 spsk. af lammefedtet og varm det op i en tykbundet gryde ved middelhøj varme. Tilsæt melen og pisk det fri fra klumper. Tilsæt lidt af den blendet væske lidt ad gangen under kraftig piskning. Tilsæt fløden og bliv ved med at piske. Efter små 10 minutter smages saucen til med salt, peber, sukker, citronsaft og eddike.Server det hele samlet og velbekomme.