Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Klassisk citronfromage

Katrine Louise Fisker28. august 2018
Den klassiske mormordessert

Opskrift på klassisk citronfromage

Den klassiske mormordessert lavet på rigelige mængder fløde og citron – det smager bare godt!

Fromage er nok ikke noget, de fleste laver ret tit, og det er ærgerligt. Det er nemlig en virkelig lækker dessert, der desuden er praktisk, da den kan tilberedes dagen inden, den skal serveres.

Prøv vores opskrift på citronfromage, vi garanterer for, det ikke er sidste gang, du laver den!


Antal: 4 Personer

Klassisk citronfromage

Den klassiske mormordessert
Forfatter: Katrine Louise Fisker
Ret: Dessert, Sødt
Køkken: Dansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredienser

  • 4 stk. Pasteuserede æggeblommer
  • 125 gram Sukker
  • 4 stk. Husblasblade
  • 2 stk. Citroner økologiske
  • 2.5 deciliter Piskefløde
  • 4 stk. Pasteuserede æggehvider
  • 1/2 liter Fløde pisket til skum
  • Citronmelisse frisk

Sådan gør du

  • Læg husblas i blød i koldt vand cirka 30 minutter før du går i gang.
  • Æggeblommer og sukker kommes i en skål og piskes hvidt og skummende med en elpisker.
  • Vask citronerne og riv skrællen fint. Pres dem herefter.
  • Tag husblassen op af vandet og knug det meste af vandet ud.  
  • I en lille gryde kommes citronsaft og udblødt husblas.
  • Smelt det ved svag varme, til husblassen er opløst. Lad det afkøle, til det er næsten koldt.
  • Pisk fløden til let skum.
  • Pisk æggehviderne stive med en elpisker. Pisk, til du kan vende bunden i vejret på skålen, uden at hviderne ryger ud.
  • Vend flødeskum i æggemassen med en dejskraber.
  • Rør herefter citron/husblasblandingen i massen - sørg for, at alt blandes godt sammen.
  • Vend til sidst de stiftpiskede æggehvider i blandingen - vær forsigtig, så al luften ikke går ud af æggehviderne.   
  • Hæld citronfromagen i en glasskål og sæt den i køleskabet i minimum 3-4 timer.
  • Før servering pyntes fromagen med flødeskum og blade af citronmelisse.