Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Kartoffel porresuppe med bacon

Anne MetteAnne Mette Autzen

Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!

11. oktober 2018

Opskrift på kartoffel porresuppe med bacon

Cremet kartoffel/porre suppe med ristet, røget bacon og purløg er en let og lækker hverdagsret, de fleste elsker.

Suppen er hurtig at lave, passer stort set sig selv under tilberedningen og kræver ikke mange ingredienser – det kan vi lide!

Server gerne suppen med et godt brød som tilbehør, eller lav disse lækre rugbrødscroutoner og kom dem i suppen. Det smager forrygende!


Antal: 4 Portioner

Kartoffel porresuppe med bacon

Forfatter: Anne Mette Autzen
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter

Ingredienser

  • 1 kilogram Kartofler en melet sort (eller brug bagekartofler).
  • 2 stk. Porre
  • 1.5 liter Vand
  • 3 stk. Bouillonterning grøntsags
  • 1.5 deciliter Piskefløde
  • Krydderier salt og peber
  • 300 gram Bacon røget
  • 1 bunch Purløg

Sådan gør du

  • Suppe:

    Kartoflerne skrælles og skæres i tern og porrerne renses og skæres i skiver.
    Kom grøntsagerne i en gryde og hæld vand på, til det dækker.
    Bring gryden i kog og tilsæt bouillonterningerne - sørg for, de opløses helt.
    Det hele koges i cirka 30 minutter, til grøntsagerne er møre.
    Suppen blendes til sidst - brug gerne en stavblender - og smages til med salt og peber.

    Pynt:

    Spækket skæres fra baconen og resten skæres i tynde strimler. 
    Steg baconen på panden, til det er ristet godt af og er blevet sprødt, men ikke brændt.
    Afdryp den stegte bacone afdryppes på et stykke køkkenrulle.
    Skyl og tør purløg og klip det hen over hver portion suppe inden servering.
    Velbekomme!
    Kartoffel porresuppe med bacon