
Opskrift på kanelsnegle i bradepande
SE NU HER!! ??
Snaskede KANELSNEGLE i bradepande for ekstra mush og ekstra smovs!! ??
Ser det ikke lækkert ud?!?
Hvem skal lave sådan en lækker basse til dig?! ??
Jeg har lavet den i flere versioner og jeg kan faktisk ikke blive enig med mig selv om, hvilken jeg selv synes er pænest ??
Redaktion: Se vores opskrift på kanelsnegle her.

Kanelsnegle i bradepande
Ingredienser
Dej
- 35 gram Gær
- 3 deciliter Mælk
- 3 spsk. Sukker
- 1 stk. Æg
- 700 gram Hvedemel kan være op til 800 gram
- 1 tsk. Salt
- 2 spsk. Olie
- 75 gram Smør blødt
- 1 stk. Æg til pensling
Remonce
- 150 gram Smør blødt
- 150 gram Sukker
- 1.5 spsk. Kanel
- 50 gram Marcipan revet
- 50 gram Mørk chokolade
Glasur
- 50 gram Flødeost naturel
- 150 gram Flormelis
- 1 spsk. Mælk kan være op til 2 spsk.
Sådan gør du
- Lun mælk og opløs gær i mælken.
- Kom sukker, olie og æg i.
- Rør rundt.
- Tilsæt det meste af melet og salt og kør på maskine.
- Tilsæt mere mel hvis nødvendigt.
- Kom smør i og kør dejen smidig og lækker 5-7 minutter.
- Lad hæve til dobbelt størrelse - cirka 45 minutter.
- Hak chokoladen groft og bland alle ingredienser til remoncen sammen.
- Rul derefter dejen ud til et stort rektangel på cirka 35 x 35 cm.
- Smør remoncen ud på hele dejen og rul dejen stramt til en pølse.
- Skær stykker á cirka 3 cm tykkelse og placér dem i en bradepande med bagepapir.
- Lad sneglene efterhæve cirka 30 minutter.
- Pensl med æg og bag i cirka 15-20 minutter ved 200 grader almindelig ovn.
- Sneglene må godt vokse sammen!
- Bland alle ingredienser til glasuren sammen - sørg for, at det er en tyk og lækker glasur.
- Fordel glasuren på sneglene inden servering!
- Rigtig god fornøjelse med det!!