x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Jordskokkepuré med timian

CHRISTINE | 17. februar 2021

Min opskrift på jordskokkepuré har kant, for det klæder den lille knoldede rodfrugt, som har masser af smag og karakter at få lidt modspil. Derfor bruger jeg frisk timian i min puré. Det giver den mørke, let søde smag, jordskokkerne har, en fin kontrast.

Det er oplagt at bruge almindelig timian til cremen, men citrontimian tilføjer en frisk syrlighed, som er lækker til jordskokker. Det bryder med den fløjlsbløde smag, når små noter af citron springer frem i munden.


Jordskokkepuré med timian

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Christine

Ingredienser

  • 250 gram Jordskokker
  • 1 deciliter Vand
  • 2 clove Hvidløg
  • 3 stk. Timianstilke
  • 0.5 deciliter Fløde mælk
  • 15 gram Smør
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Rens og skræl jordskokkerne, og skær de største rodfrugter i mindre stykker.
    Læg dem i en gryde med pillede, hakkede hvidløg, timian og vand.
    Kog jordskokkerne møre i 8-10 minutter.
    Tag timianstilkene op og kasser dem.
    Purér jordskokkerne groft med en stavblender, tilsæt smørret og blend til det er fordel i mosen.
    Tilfør nu fløde eller mælk i forsigtige mængder, mens du blender, til jordskokkepuréen har den rigtige konsistent.
    Smag til med salt og peber.
    Server!

Noter

Du kan lave puréen i god tid

Hvis du ikke vil serveres din jordskokkepuré med det samme, kan du lade den stå i gryden på komfuret ved svag varme, så den holder sig lun.
Bliver der – mod forventning naturligvis – rester tilbage, kan puréen holde sig på køl 2-3 dage. Du kan sagtens genvarme den uden, at det har indflydelse på smag eller konsistent. Derfor er det også oplagt at lave jordskokkepuré dagen før, hvis du vil servere tilbehøret for gæster.
 

Forslag til servering

Fra september til februar er jordskokker i sæson, og den lille rodfrugt passer perfekt til vintermaden. Ofte er smagene kraftigere, dybere og mere intense i vintertiden, og netop det balancerer en jordskokkepuré ganske fint.
Du kan servere puréen til oksemørbrad med bagte kartofler, frisk råkostsalat og indkogt rødvinssauce, ligesom den også er et lækker tilbehør til vildt.
Som forret er cremen et fint supplement til både kammuslinger og torsk, for jordskokkens sødme står godt til den magre fisk. Det samme gør sig gældende, når du sætter en jordskokkecreme på bordet sammen med portobellosvampe eller selleribøf, som et vegetarisk alternativ til kødet. 

Om forfatteren


Christine tager dig med fra jord til bord, og viser, hvordan hun serverer de ting, hun dyrker i sin 600 kvm. store køkkenhave.

Følg mig på Hverdagshaven.dk.