Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Jordbærsalat

Fadls forlagfadlsforlag
 
16. april 2019
Dejlig og lækker salat med jordbær, nødder og peberfrugt. Med sit farverige udseende samt sødmen fra de solmodne bær er denne salat både lækker for øjet såvel som for ganen.

Opskrift på jordbærsalat

Dejlig og lækker salat med jorbær, nødder og peberfrugt.

Vi har opskriften fra bogen: “Sund mave – low FODMAP diet“, hvor forfatterne Camilla Thrysøe og Mia Schomacker siger følgende om den:

“Med sit farverige udseende samt sødmen fra de solmodne bær er denne salat både lækker for øjet såvel som for ganen.

Kombinationen af bær sammen med sprøde fine grøntsager vil helt sikkert være et hit på middagsbordet.”


Antal: 4 personer

Jordbærsalat

Dejlig og lækker salat med jordbær, nødder og peberfrugt. Med sit farverige udseende samt sødmen fra de solmodne bær er denne salat både lækker for øjet såvel som for ganen.
Forfatter: fadlsforlag
Ret: Salat
Køkken: Dansk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter

Ingredienser

  • 100 gram salat Blandede salatblade
  • 400 gram Jordbær
  • 125 gram Mozarella
  • 2 stk. Rød peberfrugt
  • 1 spsk. Ahornsirup
  • 40 gram Mandler Eller valnødder
  • 1 bundt Citronmelisse Frisk
  • 0.5 deciliter Olie
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

  • Rist nødderne på en varm tør pande i et par minutter.
  • Tilsæt ahornsirup og steg nødderne i siruppen i nogle minutter.
  • Tag panden af varmen og fordel nødderne på et stykke bagepapir – forsøg at lægge dem adskilt, så de ikke klistrer så meget sammen.
  • Skyl salatblade og fordel dem på et fad. Skær jordbær i kvarte, mozzarella i tern samt peberfrugt i strimler, og fordel det over salatbladene.
  • Blend citronmelisse med olie samt lidt salt og peber.
  • Fordel citrinmelissedressingen henover salat.
  • Drys med de karamelliserede nødder.

Noter

TIP: I stedet for citronmelisse kan du anvende andre friske krydderurter, for eksempel friske basilikumblade, som smagsmæssigt komplementerer de sødmefyldte jordbær fremragende.