x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Iberico Presa

ANNY FOGSGAARD SøSTRøM | 22. august 2018

Den lækre og smagfulde Ibérico-gris serveret med sauterede grøntsager og hjemmelavet hvidløgssmør.


Iberico Presa

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Anny Fogsgaard Søstrøm

Ingredienser

  • 1 kilogram Iberico Presa
  • 1 deciliter Olivenolie til stegning
  • 1 bundt Frisk timian
  • 6 fed Hvidløg
  • 1 stk. Citron
  • Krydderier salt og peber
  • 250 gram Smør
  • 1 bundt Bredbladet persille
  • 2 fed Hvidløg
  • 2 tsk. Dijonsennep
  • Krydderier salt og peber
  • 1 stk. Chili
  • 4 stk. Skalotteløg
  • 4 fed Hvidløg
  • 2 stk. Pærer
  • 2 stk. Porre
  • 250 gram Champignon
  • 1 deciliter Olivenolie
  • 100 gram Smør
  • Krydderier salt og peber

Sådan gør du

  • Kød:

    Krydr kødet godt med salt og peber og lad det trække cirka 30 minutter ved stuetemperatur.
    Opvarm en stor pande eller stegegryde og brun kødet godt på begge sider i olien. Lad det få en stegeskorpe, før du vender det, da for meget venden rundt på kødet vil afkøle panden og gøre det svært for kødet at opnå en god stegeskorpe. 
    Læg kødet i et ildfast fad. Læg citron skåret i skiver, timian og hele hvidløgsfed ved kødet. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i 15 minutter.
    Tag stegen ud af ovnen og tildæk den med et rent viskestykke. Lad den stå og hvile i 15 minutter for at holde kødsaften inde i kødet.
     

    Hvidløgssmør med persille:

    Tag smørret ud af køleskabet og lad det få stuetemperatur.
    Skyl og hak persillen fint og pres hvidløgene. 
    Rør blødt smør, presset hvidløg, dijonsennep og finthakket persille sammen. Smag til med salt og peber.
    Sæt smørret i køleskabet. Tag det ud cirka 30 minutter før servering.
     

    Sauterede grøntsager: 

    Skær chili i tynde skiver og fjern kernerne. 
    Pil skalotteløg og hvidløg. Hak skalotteløgene fint og skær hvidløg i tynde skiver.  
    Rens porrerne og skær dem i tynde skiver.
    Skyl pærerne, lad skrællen sidde på. Fjern kernehusene. Rens champignon og skær både dem og pærer i skiver.
    Skyl estragon og hak den fint.
    Varm smør og olie op i en stor pande og steg grøntsagerne ved middel varme, til de tager en smule farve. 
    Tilsæt finthakket estragon og steg videre i 5-7 minutter, afhængig af hvor sprøde du ønsker grøntsagerne. 
    Smag til med salt og peber. 
     

    Servering:

    Skær kødet i skiver og server det med sauterede grøntsager, hvidløgssmør og evt. kogte eller bagte kartofler.
     

Om forfatteren