Opskrift på honningglaseret skorzonerødder
Fattigmands asparges – hvad er det nu lige det er?? ??
Du støder på dem af og til i supermarkedet. Det er typisk dem du står og kigger på, men vælger at ligge tilbage på hylden igen. Fordi du ikke helt er klar over, hvad du skal stille op med den. Nemlig!! Skorzoneroden…..
Den er ikke så besværlig som den ser ud og så smager den virkelig godt. Så spring ud i det, hvad er det værste der kan ske?? ?
Honningglaseret med brunet smør og hasselnødder

Honningglaseret skorzonerødder
Ingredienser
- 1 pakke Skorzonerrødder
- Vand
- Citronsaft fra 1 citron
- 2 spsk. Honning til glaseringen
- Smør til glaseringen
- Salt til glaseringen
- Hasselnødder ristede - en lille håndfuld
- Frisk timian lidt
Sådan gør du
- De lange stængler skylles og skrubbes fri for jord. Hav en skål med vand og citronsaft klar. Rødderne bliver hurtigt brune når de er skrællet. Skæl dem nu og læg dem i vandet. Skær dem som du synes og de er nu klar til brug. Der findes mange måder at tilberede dem på, her kommer en af dem: Giv dem et opkog i vandet og lad dem simre i små 5 minutter. Sluk og lad dem stå i cirka 15 minutter i vandet. Nu glaseres de på panden i honning og brunet smør og lidt salt, til de er flotte gyldne og glaseringen har lagt sig fint rundt om rødderne. Drys med ristede hasselnødder og friske timiankviste.