Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Hjemmelavet sandwich-is

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

7. august 2018
Rund sandwich med is og kiks

Opskrift på hjemmelavet sandwich-is

Vores udgave af den lækre klassiker, Sandwich-is, består af to runde kakaokiksebunde med en lækker, hjemmelavet is inden i. 


Antal: 10 stk.

Hjemmelavet sandwich-is

Rund sandwich med is og kiks
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 40 minutter

Ingredienser

  • 280 gram Brun farin
  • 100 gram Smør smeltet
  • 2 stk. Æg
  • 2 tsk. Vaniljesukker
  • 0.25 tsk. Salt fint
  • 0.5 tsk. Bagepulver
  • 100 gram Kakao pulver
  • 250 gram Hvedemel
  • 4 stk. Pasteuserede æggeblommer
  • 4 spsk. Flormelis
  • 1 stk. Vaniljestang kornene (kan evt. erstattes af 2 tsk. vanillesukker).
  • 0.5 liter Piskefløde

Sådan gør du

Kiks:

  • Bland først de tørre ingredienser.
    Hæld alt i røremaskines skål og rør dejen sammen. Alternativt kan du bruge en almindelig elpisker - brug dejkrogene.
    Når dejen er sammenhængende, tages den op af skålen og æltes sammen i hånden til en fast klump. Tilsæt en smule vand, hvis den er svær at samle. Stil gerne dejen køligt en times tid.
    Rul dejen ud i cirka 2 millimeters tykkelse med en kagerulle. Stik den ud til runde kager med en udstikkerform eller et glas (her er brugt en form på cirka 7,5 cm i diameter). Prik eventuelt et fint mønster med en spisepind eller en anden spids genstand.
    Kiksene bages cirka 10 min. ved 200°C (hold øje med at kanterne ikke bliver sorte).
    Efter afkøling lægges de i fryseren, så de er kolde, når isen kommer imellem.
     

Is:

  • Du kan lave isen på to måder, nemlig med eller uden ismaskine:
     

    Med ismaskine:

    Bland alle ingredienserne i en skål.
    Hæld blandingen i ismaskinen og start den.
    Kør til isen er færdig/ismaskinen stopper.
     

    Uden ismaskine:

    Pisk fløden til flødeskum.
    Vend æggeblommer, vanilje og flormelis i.
    Hæld isen i en form og sæt den i fryseren.
     

Sammenlægning af kiksene:

  • Når kiksene skal lægges sammen, kan det gøres på to forskellige måder:
    1. Isen hældes i en form, cirka 2 centimeter høj. Når isen er halvfrossen og fast, udstikkes den med samme form som kiksene, hvorefter stykket lægges imellem de to kiks og tilbage i fryseren.
    2. En klat halvfrossen is lægges på en kiks, og de to kiks klemmes sammen. Det bliver pænest, hvis man venter med at skrabe/skære overskydende is væk, til sandwichen har været i fryseren, og isen er helt frosset.
    Det er vigtigt, at issandwichene ikke bliver mast, når de bliver lagt i fryseren. Da isen ikke er helt frossen endnu, kan man let få mast/trykket isen ud af dem. Når først de er helt frosne, kan de dog let stables i en kasse.

Noter