Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Havregrynskugler med sukker og kokos

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

30. november 2018

Opskrift på havregrynskugler med sukker og kokos

Havregrynskugler med sukker og kokos – eller som de hedder hjemme hos os: Kokos-tryllekugler.

Opskriften her er den min Farmor altid lavede og den er nem at lave om på hvis man f.eks. ønsker at lave en voksenudgave med rom i.


Se en teaser til vores video hvor vi laver havregrynskugler her:

GastroFun PREMIUM kan du selvfølgelig se hele videoen. Har du ikke adgang endnu, kan du tilmelde dig her.


Antal: 60 stk.

Havregrynskugler med sukker og kokos

Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 1 time

Ingredienser

  • 220 gram Havregryn Svarende til 6 dl
  • 79 gram Kokosmel Svarende til 2 dl
  • 150 gram Flormelis Svarende til 3 dl
  • 200 gram Smør Stuetempereret
  • 20 gram Vaniljesukker
  • 40 gram Kakao
  • 2 spsk. Vand
  • 80 gram Sukker Til pyntningen

Sådan gør du

  • Sørg for at smørret er stuetempereret inden du går i gang - ellers er det umuligt at arbejde med.
    Bland det sammen med havregrynet, kokosmelet, vaniljesukkeret, kakaopulveret, flormelisen og vandet.
    Jeg prøvede først at ælte det med en grydeske, det var hårdt - så jeg gik i gang med hånden.
    Det var også for hårdt, da portionen er ret stor. Så det hele endte i røremaskinen og jeg fik lavet en masse unødvendig opvask.
    Når massen er æltet til en ensartet masse, så skal kuglerne formes.
    Det gøres i hånden og de skal være cirka 2-3 cm i diameter.
    Hæld sukker i en lille skål og rul dine kugler deri.
    Lad dem stå på køl natten over i køleskabet, eller som minimum én time, før de spises.
    Hold dem på køl indtil de er spist - hos os tager det ikke særlig lang tid 🙂
    Havregrynskugler med sukker og kokos