ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Grønlangkål

PER ASMUSSEN | 2. marts 2020

En rigtig mormor-klassiker!

Grønlangkål er for mange af os noget, vi primært spiser i julemåneden (eller nytårsaften, hvis man som jeg er rigtig “sønderjye”), men du rammer bestemt ikke ved siden af ved at servere det på andre tidspunkter af året eller til andre højtider, for eksempel påskefrokosten!

Grønlangkål

Generelt er det virkelig lækker hele vinteren lang, når grønkålen er i sæson.

Du kan lade grønlangkål “stå alene” som et tilbehør til eksempelvis kogt hamburgerryg (eller sous vide-tilberedt hamburgerryg) og medisteren, eller du kan spise den som en sovs ovenpå for eksempel kartofler.

Grønlangkål

Selvom jeg er sønderjyde, så er denne opskrift ikke den sønderjyske udgave, hvor man tilføjer moste kartofler til grønlangkålen. Dette er i stedet den mere klassiske udgave.

 

Grønlangkål opskrift


Grønlangkål

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Per Asmussen

Ingredienser

  • 500 gram Grønkål frisk
  • Vand til kogning
  • 2 spsk. Smør eller andefedt
  • 2 spsk. Hvedemel
  • 1 deciliter fond eller bouillon / kogevand
  • 2 deciliter Mælk
  • Salt og peber
  • Sukker

Sådan gør du

    1. Start med at skylle og fjerne de groveste af ribberne på grønkålen.
    2. Bring en gryde letsaltet vand i kog og tilsæt grønkålen. Lad grønkålen koge i 10 minutter.
    3. Tag grønkålen op af kogevandet og læg det over i en si. Kogevandet fra grønkålen kasserer du blot.
    4. Pres grønkålen ned i sien, så vandet løber fra.
    5. Hak grønkålen fint på skærebrættet.
    6. Smelt smørret / andefedtet i en gryde og tilsæt hvedemelet under piskning, så der dannes en melbolle.
    7. Tilsæt herefter din fond / bouillon / kogevandet fra hamburgerryggen og rør det ud til en ensartet masse.
    8. Tilsæt mælken under piskning.
    9. Bring det i kog og tilsæt grønkålen. Lad det varme igennem i 5 minutter
    10. Smag din grønlangkål til med friskkværnet salt og peber samt sukker.

Noter

Hvis du bruger grønkål fra frost, lægger du den bare i den opbagte sovs, mens den stadig er frossen. Lad den frosne grønkål tø op i sovsen under låg, mens du rører i det indimellem.

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.