Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Grønkålssalat med bagte grøntsager og æble

Familien Kjeldgaard

Familien Kjeldgaard elsker at lave mad og udforske nye metoder og anderledes ingredienser.

11. november 2020
Sprød salat med grønkål, bagte grøntsager, frisk æble og valnødder

Opskrift på grønkålssalat med bagte grøntsager og æble

Til Mortens aften i år fik vi denne salat som både er frisk, men også lækker snasket og fyldt med gode smage.


Antal: 4 Portioner

Grønkålssalat med bagte grøntsager og æble

Sprød salat med grønkål, bagte grøntsager, frisk æble og valnødder
Forfatter: Familien Kjeldgaard
Ret: Hovedret
Køkken: Vegetarisk
Keyword: Salat
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 40 minutter

Ingredienser

  • 0.5 stk. Hokkaidogræskar
  • 4 stk. Gulerødder Almindelig størrelse
  • 1 spsk. Rapsolie
  • 2 tsk. Flagesalt
  • 200 gram Grønkål Eller mere efter ønske
  • 2 spsk. Citronsaft
  • 1 spsk. Rapsolie
  • 1 tsk. Salt Eller efter smag
  • 1 tsk. Peber Eller efter smag
  • 1 stk. Æbler Stort
  • 75 gram Valnødder

Sådan gør du

  • 1. Skær græskaret over på midten, tag kernerne ud af den ene halvdel og skær det ud i store stykker på cirka 3 x 3 cm. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
    2. Skyld gulerødderne grundigt og skær dem ud i store stykker på cirka 3 x 3 cm. Læg dem på bagepladen sammen med græskaret. Drys med 1 spsk. rapsolie og 2 tsk. salt og sæt pladen i oven på 200 grader varmluft i 40 minutter. Lad det køle af i ca. 10 minutter, når det komme ud af ovnen.
    3. Skyl grønkålen grundigt. Hvis det er på stængler, skal du plukke det af i mundrette buketter. Læg det herefter i en skål eller på det fad du vil servere det på.
    4. Lav en blanding af 2 spsk. citronsaft, 1 spsk. rapsolie, salt og peber, og hæld det over grønkålen (vend gerne grønkålen i marinaden).
    5. Skær æblet ud i tynde både og vend dem forsigtigt sammen med grønkålen.
    6. Hak valnødderne grøft og drys dem ud over grønkålen.
    7. Kom til sidst de let afkølede grøntsager ovenpå salaten.