Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Grøn pesto med solsikkekerner

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

14. juni 2019
Hjemmelavet grøn pesto med solsikkekerner - En mere budgetvenlig udgave. Det er noget ganske andet end den, du finder i supermarkedet. Vi kan dog godt blive enige om, at råvarerne til pesto ikke er de billigste, og derfor sætter jeg en dyd i at eksperimentere mig til alternative ingredienser.

Opskrift på grøn pesto med solsikkekerner

Hjemmelavet grøn pesto med solsikkekerner – En mere budgetvenlig udgave.

Hjemmelavet pesto er noget ganske andet end den, du finder i supermarkedet. Vi kan dog godt blive enige om, at råvarerne til pesto ikke er de billigste, og derfor sætter jeg en dyd i at eksperimentere mig til alternative ingredienser. Klassisk grøn pesto er blandt andet lavet på pinjekerner, der ikke ligefrem er helt økonomiske. I denne opskrift er pinjekernerne derfor suppleret med solsikkekerner, og jeg har desuden benyttet mig af de krydderurter, jeg lige havde til rådighed i køkkenhaven. Ramsløg er også en oplagt mulighed, når de er i sæson.

Pesto er formidabelt i både pastaretter, som dyppelse til grøntsagsstave og ovenpå en rugbrødsmad. Du kan også bruge det til at stege kød i. Selv er jeg vild med at komme grøn pesto ovenpå min pizza eller i en sandwich med bøfmozarella og serranoskinke.

I min evige jagt på at gøre denne opskrift mere budgetvenlig vil jeg næste gang forsøge mig med at udskifte parmesanen med Pecorino.

Hvis du vil se en klassisk grøn pesto opskrift med pinjekerner, så brug den her opskrift.


Servings: 1 Glas

Grøn pesto med solsikkekerner

Hjemmelavet grøn pesto med solsikkekerner - En mere budgetvenlig udgave. Det er noget ganske andet end den, du finder i supermarkedet. Vi kan dog godt blive enige om, at råvarerne til pesto ikke er de billigste, og derfor sætter jeg en dyd i at eksperimentere mig til alternative ingredienser.
Author: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Dressing, Tilbehør
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter

Ingredients

  • 1 bundt Persille
  • 10 stk. Salvieblade
  • 1 bundt Basilkum
  • 100 gram Parmesan
  • 2 deciliter Olie
  • 50 gram Pinjekerner
  • 50 gram Solsikkekerner

Instructions

  • Kom alle ingredienser i blenderen.
  • Blend til den konsistens, du foretrækker: Den kan både være finere og grovere.
  • Hæld pestoen på et lille glas.
  • Top pestoen af med olie, kom et låg på, og sæt den i køleskabet.
  • Pestoen kan holde sig på køl i en uges tid.