
Opskrift på grillet lammekølle med pisket smør
Lækkert dansk lammekød tilberedt på rotisserie på en gasgrill. Kødet er krogmodnet/dryaged i 60 dage og kræver en nænsom tilberedning.
Lammekød kan tit blive “uldent”, hvilket gør at mange danskere ikke spiser lam. Generelt proppes der en masse hvidløg og rosmarin (eller persille) på kødet for at tage lidt af den smag. Det gør vi kun med lam fra Sydamerika, Australien og New Zealand.
Dansk lam smager dejligt og har kun brug for salt og peber.

Grillet Lammekølle med pisket smør
Ingredienser
- 1 stk. Lammekølle (Krogmodnet/Dryaged i 60 dage)
- Krydderier Salt og peber
- 250 gram Smør
- 1 deciliter Kærnemælk
- 5 gram Salt Flagesalt
- 100 gram Spidskål
- 1 bundt Asparges
- 1 tsk. Citronsaft
- 1 stk. Forårsløg
- 1 stk. Mozarella (Bøf)
Sådan gør du
Lammekølle
Embedded Video (Responsivt, autoplaying). Kød der er krogmodnet er generelt lidt mere sart end almindelig vådmodnet kød. Der er mindre væske i kødet, hvilket stiller højere krav til at kødet ikke må tilberedes for længe. Start med at give kødet en masse friskkværnet peber og salt på begge sider, for derefter at sætte de 2 spyd ind i hver side. Sæt spyddet i rottiseriet og tænd, så køllen drejer rundt på gasgrillen. Tænd kun de yderste brændere, da køllen skal have indirekte varme. "Målet" er at temperaturen er ca. 130 grader . Køllen skal have cirka 60 minutter ved den temperatur for at få de sidste 15 minutter på højere varme for skorpens sprødhed. Brug et stegetermometer (hvor køllen er tykkest) og når kernetemperaturen er 72 grader, så er den færdig. Det behøver ikke at hvile bagefter, da saften er jævnt fordelt i kødet. Skær køllen i to hele stykker af benet for derefter at skære det i tynde skiver og server straks.
Pisket smør
Tag dit saltede smør ud af køleskabet og lad det stå på køkkenbordet i 60 minutter for at blive tempereret. Pisk smørret og saltet luftigt (gerne med en røremaskine). Tilsæt kærnemælken lidt ad gangen under omrøring. Smørret er klar til servering.Salat
Snit spidskålet og skær asparges i stykker a' 1 cm længde. Skær forårsløget i små stykker og vend det hele sammen i en skål med citronsaften. Bøfmozarellaen skæres i tern og lægges ovenpå.Servering
Kødet skal have en skefuld pisket henover og serveres med friturestegt, triple fried pommes frites, salaten og flutes,