x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Gourmet Hotdog

PER ASMUSSEN | 31. marts 2018

Hotdog er et sikkert hit. Vores opskrift på gourmet hotdogs vil imponere dine gæster og kære.

Vi erstatter pølsen med jomfruhummerhaler og vores mayonnaise laves af jomfruhummerskallerne.

Retten serveres på hjemmebagt brød med rødløgschutney og kartoffelchips.


Gourmet Hotdog

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 1 time 30 minutter
Tilb. tid: 3 minutter
Antal: 4 Portioner
Forfatter: Per Asmussen

Ingredienser

  • 18 stk. Jomfruhummer
  • 4 spsk. Rødløgschutney
  • 4 deciliter Olie Smagsneutral
  • 2 stk. Bagekartoffel
  • 4 stk. Brød
  • 2 stk. Æggeblommer
  • 0.5 tsk. Sennep Dijon
  • Krydderier Salt, hvid peber, citronsaft og æbleeddike

Sådan gør du

  • Jomfruhummerolie

    Jomfruhummerhalerne er pillet fra og bruges til retten.
    Skallerne (og hovederne) bruger vi til en olie til vores mayonnaise.
    Jomfruhummerolie
    Skallerne flamberes i alkohol i 1 minut og dækkes herefter af neutral olie. Bring det i kog lad det derefter simre i 20-25 minutter. 
    Jomfruhummerolie
    Sigt olien og køl den i fryseren i 40 minutter ned før den kan bruges. 

    Jomfruhummermayonnaise

    Pisk æggeblommer med æbleeddike og dijon sennep. Når det tykner tilsæt drypvis jomfruhummerolien indtil det har en mayonnaisekonsistens. Smag til med citronsaft, salt og hvid peber.
    Mayonaise
     

    Stegte jomfruhummerhaler

    Sørg for at halerne er tørret godt af og steg dem ved høj varme på en tykbundet gryde. Brug gerne lidt af olien fra skallerne til at stege dem i. De skal have ca. 20-30 sekunder på hver side.
    Stegte jomfruhummerhaler
     

    Kartoffelchips

    Skræl kartoflerne og skær dem så tynde som overhoved muligt. Vi benytter os af et mandolinjern til det.
    Chips
    Udvand dem i en halv time og tør dem godt af i et viskestykke.
    Chips
    Udstik dem med hvad du har af udstikker, så de bliver små, a' la' jomfruhummerhallerne i størrelse.
    Hæld olien i en skål og vend kartoffelskiverne én og én i olien og læg dem på en bageplade med bagepapir.
    Bag dem ved 180 grader alm. ovn i 5-7 minutter afhængig af ovnen og kartoflernes tykkelse. De må gerne tage lidt farve, men hold øje med kanternes farve.
     
    Kartoffelchips
    Dup dem med et viskestykke når de kommer ud og drys salt på med det samme.
    Kartoffelchips

     

    Brød

    Mht. brødet, så brugte vi samme opskrift som vores burgerboller. Forskellen var blot at de blev ikke drysset med sesam og formet aflangt.
    Hotdog brød
     

    Servering

    Brødet skal skæres på langs og ca. 1/3 ned. Start med lægge en stor skefuld rødløgschutney i bunden, derefter mayonnaisen henover og til sidst skiftevis jomfruhummerhaler og kartoffelchips på højkant. 
    Gourmet hotdog

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.