Hotdog er et sikkert hit. Vores opskrift på gourmet hotdogs vil imponere dine gæster og kære. Vi erstatter pølsen med jomfruhummerhaler og vores mayonnaise laves af jomfruhummerskallerne.
Author: Per Asmussen
Ret: Frokost, Snack
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, Forret, Jomfruhummer, Jomfruhummerhaler, Junk Food de Luxe, Skaldyr
Forb. tid: 1 timetime30 minutterminutter
Tilb. tid: 3 minutterminutter
[the_ad id="142757"]
Din skærm forbliver tændt
Ingredienser
18stk.Jomfruhummer
4spsk.Rødløgschutney
4deciliterOlieSmagsneutral
2stk.Bagekartoffel
4stk.Brød
2stk.Æggeblommer
0.5tsk.SennepDijon
KrydderierSalt, hvid peber, citronsaft og æbleeddike
[the_ad id="127284"]
Sådan gør du
Jomfruhummerolie
Jomfruhummerhalerne er pillet fra og bruges til retten.
Skallerne (og hovederne) bruger vi til en olie til vores mayonnaise.
Skallerne flamberes i alkohol i 1 minut og dækkes herefter af neutral olie.
Bring det i kog lad det derefter simre i 20-25 minutter.
Sigt olien og køl den i fryseren i 40 minutter ned før den kan bruges.
Jomfruhummermayonnaise
Pisk æggeblommer med æbleeddike og dijon sennep.
Når det tykner tilsæt drypvis jomfruhummerolien indtil det har en mayonnaisekonsistens.
Smag til med citronsaft, salt og hvid peber.
Stegte jomfruhummerhaler
Sørg for at halerne er tørret godt af og steg dem ved høj varme på en tykbundet gryde.
Brug gerne lidt af olien fra skallerne til at stege dem i.
De skal have ca. 20-30 sekunder på hver side.
Kartoffelchips
Skræl kartoflerne og skær dem så tynde som overhoved muligt.
Vi benytter os af et mandolinjern til det.
Udvand dem i en halv time og tør dem godt af i et viskestykke.
Udstik dem med hvad du har af udstikker, så de bliver små, a' la' jomfruhummerhallerne i størrelse.
Hæld olien i en skål og vend kartoffelskiverne én og én i olien og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Bag dem ved 180 grader alm. ovn i 5-7 minutter afhængig af ovnen og kartoflernes tykkelse.
De må gerne tage lidt farve, men hold øje med kanternes farve.
Dup dem med et viskestykke når de kommer ud og drys salt på med det samme.
Brød
Mht. brødet, så brugte vi samme opskrift som vores burgerboller.
Forskellen var blot at de blev ikke drysset med sesam og formet aflangt.
Servering
Brødet skal skæres på langs og ca. 1/3 ned.
Start med lægge en stor skefuld rødløgschutney i bunden, derefter mayonnaisen henover og til sidst skiftevis jomfruhummerhaler og kartoffelchips på højkant.