x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Fyldt mørbrad

ANNE METTE AUTZEN | 16. september 2018

Her får du opskriften på en fantastisk ret, der altid vækker glæde omkring bordet. Fyldt svinemørbrad er et godt bud på en sikker go-to ret, når du har gæster. 

Det magre kød har godt af lidt fyld, der tilfører ekstra smag, og ved at vikle bacon eller parmaskinke omkring kødet, holder du kødet mere saftigt. Du kan fylde svinemørbraden med det, du har lyst til – hvad end det er pesto, oliven eller blød fetaost.

Vi giver dig her en opskrift på mørbrad fyldt med semi-dried tomater og mozzarellaost, pakket ind i parmaskinke og serveret med rosmarinkartofler og hjemmelavet whiskysauce. En fantastisk lækker ret, som du også sagtens kan servere for dine gæster såvel som familien en hverdagsaften. 


Fyldt mørbrad

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 50 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Anne Mette Autzen

Ingredienser

  • 1 stk. Svinemørbrad
  • 1 stk. Mozarella frisk ost i pose
  • 50 gram Tomater semi-dried tomater
  • 100 gram Parmaskinke
  • Krydderier salt og peber
  • 1 kilogram Kartofler
  • Rosmarin frisk eller tørret
  • Olivenolie

Sådan gør du

  • Mørbrad:

    Afpuds mørbraden ved at fjerne sener, hinder og fedt.
    Skær et dybt snit på langs i mørbraden, den skal dog stadig hænge sammen.
    Krydr kødet let med salt og peber.
    Skær mozzarellaost og semi-dried tomater i mindre stykker.
    Kom ost og tomater i mørbraden.
    Vikl parmaskinken omkring kødet, så fyldet holdes inde.
    Placer den fyldte mørbrad i et ildfast fad.
    Bag den i ovnen i 25-30 minutter ved 200 grader almindelig ovn.
    Lad mørbraden hvile 10 minutter inden udskæring.
     

    Kartofler:

    Skrub eller skræl kartoflerne.
    Er kartoflerne små, kan de tilberedes hele, ellers kan de skæres i både eller skiver.
    Kom kartoflerne i en frysepose og hæld olie i posen.
    Ryst posen godt, så olien fordeles på alle kartoflerne.
    Bred kartoflerne ud på en bageplade med bagepapir.
    Drys med frisk eller tørret rosmarin samt salt.
    Bag kartoflerne i ovnen i 50-60 minutter ved 180-200 grader varmluft.
    Fyldt mørbrad

    Servering:

    Skær mørbraden i skiver og server den med rosmarinkartofler, hjemmelavet whiskysauce og en salat af f.eks. dampede, grønne bønner, fetaost og fintsnittet rødløg.
    Fyldt mørbrad

Noter


Annonce:
Vores vinsamarbejdspartner BayVine.dk anbefaler følgende:
Vi anbefaler Quinta Sardonia Sardon:
Quinta Sardonia Sardon er den nye vin af Quinta Sardonia, som blev produceret for første gang i årgangen 2014. Den er lavet primært på Tempranillo, og en smule Cabernet Saubignon, Garnacha og Malbec. Selve vinstokkene er over 35 år gamle, faktisk er nogle af vinstokkene over 100 år gammel. En super lækker vin, til en super lækker mørbrad.
Læs mere om vinen og køb den her

Om forfatteren


Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!