x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Fyldig grøn salat

FADLSFORLAG | 14. maj 2019
Med yoghurt/persilledressing

Dejlig opskrift på en fyldig salat, der bl.a. består af hjertesalat, ærteskud, broccoli, tomater og fennikel.

Vi har opskriften fra bogen: “Nul hvede – glutenfri livretter“, hvor forfatteren Sandra Pugliese har fokus på at hjælpe hendes læsere med at leve så glutenfrit som overhoved muligt i dagligdagen. Hun siger følgende om dressingen:

“Dressingen smager bare skønt til al slags salat, og den smager også godt som dip. Her kan du nøjes med at blende en lille smule af den, og blande den op med yoghurt, så den ikke bliver for flydende.”


Fyldig grøn salat

Med yoghurt/persilledressing
No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Antal: 2 Portioner
Forfatter: fadlsforlag

Ingredienser

Salat

  • 100 gram Hjertesalat
  • 25 gram Ærteskud Eller 50-100 g sugarsnaps
  • 200 gram Tomater Små dadeltomater eller cocktailtomater
  • 150 gram Broccoli
  • 100 gram fennikel
  • 250 gram Kikærter Kogte

Dressing

  • Persille 1 stor håndfuld
  • 1 deciliter Græsk Yoghurt 10 %, alternativt f.eks. fåre- eller sojayoghurt
  • 2 spsk. Olivenolie
  • Æbleeddike 1-2 tsk.
  • 1 tsk. Honning
  • Salt
  • Peber Fra kværn

Sådan gør du

Salat:

  • Skyl og slyng salat og ærteskud.
    Skyl tomater, broccoli og fennikel grundigt.
    Skær broccoli i små mundrette buketter, og høvl fennikel ultratyndt på et mandolinjern, alternativt med en meget skarp kniv.
    Riv salaten i grove stykker, og skær tomaterne i halve.
     

Dressing:

  • Skyl og slyng persillen, og blend den med halvdelen af yoghurten og olien.
    Bland resten af yoghurten i, og smag til med eddike, honning, salt og peber.

Om forfatteren




Vi har fået opskriften fra bogen: "Nul hvede – glutenfri livretter"