Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Fødselsdagskage

Henriette akHenriette Kristiansen

Nem ganeforkælende hverdagsmad. Variation i hverdagsmaden? Her kan alle kan være med.

23. oktober 2019

Opskrift på fødselsdagskage

Ældstebarnet har fødselsdag i dag og så må man have kage med i skole.

Han havde ønsket chokoladekage med krymmel OG skumfiduser, så det skulle han selvfølgelig have…. ?

Den her chokoladekage er nem og virkelig lækker – blød og saftig og med masser af chokoladesmag. Den passer i en lille bradepande og gir omkring 20 små stykker… rigtig fin som klasse-kage eller en hurtig og god kage til arbejdet…

Chokoladetoppingen er blød og cremet og lige lidt lidt lækker end almindelig chokoglasur… opskrift på det hele herunder ?


Antal: 20 stykker

Fødselsdagskage

Forfatter: Henriette Kristiansen
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter

Ingredienser

Kagedej

  • 350 gram Sukker cirka 4 dl
  • 175 gram Hvedemel cirka 3 dl
  • 5 spsk. Kakao pulver
  • 3 tsk. Vaniljesukker
  • 1 tsk. Bagepulver
  • 1 tsk. Natron
  • 1 knivspids Salt
  • 250 gram Smeltet smør
  • 3 stk. Æg
  • 1.5 deciliter Vand
  • 0.5 deciliter Kaffe færdig

Chokoladetopping

  • 200 gram Flormelis
  • 3 spsk. Kakao pulver
  • 25 gram Smør blødt
  • 0.5 deciliter Mælk varm

Sådan gør du

  • Bland sukker, mel, kakao, vanillesukker, bagepulver, natron og salt i en skål.
    Rør smeltet smør, æg, vand og kaffe i med håndmixer til fin jævn dej.
    Put dejen i en bradepande beklædt med bagepapir og bag 30 minutter ved 200 grader på en af de nederste riller.
    Når kagen er afkølet kan du putte topping på.
    Du laver det ved blot at røre alle topping ingredienser sammen med håndmixer til en tyk, cremet chokolademasse.
    Drys med krymmel, nødder, skumfiduser eller spis den som den er ?