
Opskrift på focaccia brød
Her får I så opskriften på vores Focaccia brød.
Vi elsker brød! Både til salater, grill og så meget andet!
Der bruges 25 minutter på dejen, 2 timers hævning, 20 minutter i ovnen = 2t 50m.

Focaccia brød
Ingredienser
- 450 gram Mel Vi har brugt manitobamel
- 2.5 deciliter Vand Lunkent
- 0.5 deciliter Olivenolie
- 25 gram Gær
- Flagesalt
- Rosmarin
Sådan gør du
- Vand, 2 spk salt og olie vendes sammen i en skål og gæren tilføjes til blandingen.
- Når gæren er opløst hældes melet stille og roligt i.
- Se på jeres dej og stop med at hælde mel i hvis den er fast efter 300 gram f.eks.
- Hvis ikke så hæld fortsat mel i.
- Når dejen ikke er for klistret skal der et viskestykke over og hæve i 1 time.
- Efter skal dejen ud i en olieret form.
- Her skal der prikkes huller med fingrene i dejen som olien glider ned i.
- Tilføj olie til hullerne samt rosmarin.
- Dæk til og lad efterhæve i 1 time.
- Nu skal brødet i ovnen i 20 min på 220 grader.
- Når brødet er bagt kan det med fordel lægges på en rist så den får en sprød bund.
- Bon appetit