Lækker dessert med lune, sprøde og hjemmebagte donuts/munkeringe, en whisky/vaniljeparfait(is) og ananaskirsebær.

Lækker dessert med lune, sprøde og hjemmebagte donuts/munkeringe, en whisky/vaniljeparfait(is) og ananaskirsebær.
Jeg elsker kontraster i en dessert og her får man nærmest det hele: Lune og sprøde donuts med en iskold og sød is med dybde fra whisky og toppet med ananaskirsebær.

Dessert med donuts og is
Lækker dessert med lune, sprøde og hjemmebagte donuts/munkeringe, en whisky/vaniljeparfait(is) og ananaskirsebær.
Udskriv
Pin
Antal: 6 personer
Grej
- Mikrobølgeovn (en mulighed)
- Donut udstikker (en mulighed)
Ingredienser
Vaniljeparfait med whisky
- 1 deciliter Whisky
- 6 stk. Æggeblommer
- 1 spsk. Vaniljesukker
- 3 drej Salt
- 300 gram Piskefløde
Donuts
- 40 gram Smør
- 200 gram Sødmælk
- 12,5 gram Gær
- 1 stk. Æg
- 80 gram Sukker
- 1/2 tsk. Groft salt
- 400 gram Hvedemel
Kakaoglasur
- 40 gram Flormelis
- 10 gram Kakao
- 1 spsk. Vand
Servering
- 12 stk. Ananaskirsebær
Sådan gør du
Vaniljeparfait med whisky
- Hæld whisky i en skål. Sæt ild til whiskyen og lad det brænde i 1 minut.
- Kom æggeblommer, flormelis, vaniljesukker og salt i en skål.
- Kom whiskyen i skålen og rør rundt.
- Pisk blandingen til den er hvid og luftig.
- Pisk en let flødeskum og vend den forsigtigt sammen med æggemassen med en dejskraber.
- Hæld ismassen i en silikoneform efter eget valg og sæt den i fryseren i mindst to timer.
Donutsdej
- Smelt smørret, enten i en skål i mikrobølgeovnen eller i en gryde.
- Kom smørret over i en ny skål og bland gær, mælk og æg i skålen også.
- Rør det sammen med sukker.
- Hæld mel og salt igennem en sigte og ned i massen.
- Rør det godt sammen og dejen skal være ret blød.
- Dæk skålen til, f.eks. med et låg eller et rent viskestykke.
- Lad det hæve i cirka 1 time, gerne et lunt sted.
- Drys mel på køkkenbordet og rul dejen ud i en tykkelse på cirka 1 cm.
- Udstik dine donuts. Hvis du ikke har en udstikker, så brug glas eller små skåle til det. De skal cirka være 9-10 cm i diameter for at udstikke hele din donut og der skal laves et hul i midten. Det skal cirka være med en diameter på 2,5-3,5 cm.
- Det overskydende dej kan selvfølgelig rulles ud igen, så næsten det hele kan bruges.
- Du kan selvfølgelig også tilberede hullerne for sig selv, de ender med at ligne æbleskiver.
- Placer de udstukne donuts på en bagepapirsbeklædt bageplade. Lad dem hæve 20-30 minutter mere med et rent viskestykke henover
Friturestegte donuts
- Tænd din frituregryde eller gryde med olie. Olien skal være 180-185 grader.
- Det er vigtigt at man ikke kommer for mange donuts i ad gangen, da det vil sænke temperaturen for meget på din olie og så vil de i stedet for at blive stegt sprøde, blot suge olien til sig.
- Lav et par stykker ad gangen og steg dem i 1,5-2 minutter på hver side. Tag dem op af olien og placer dem på en bageplade med fedtsugende papir.
- Hvis du ønsker, så kan du dyppe dem direkte i sukker/rørsukker eller du kan give dem glasur i stedet for.
Kakaoglasur
- Kom kakao og flormelis i en lille skål
- Tilsæt en smule af vandet og rør godt rundt med en gaffel.
- Fortsæt med at tilsætte en smule vand indtil den har den rette tykkelse.
- Dyp forsigtigt dine donuts i glasuren og lad det tørre.
- De er nu klar til servering.
Servering
- Tag din parfait ud af fryseren 10-15 minutter før den skal serveres.
- Server en donut med parfait og ananaskirsebær på toppen af begge.
- Velbekomme.
Om forfatteren
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.