
Opskrift på den bedste gullasch
Der findes nok lige så mange opskrifter på den her ret, som der findes husmødre og fædre… ?Gullasch er og blir en skøn klassiker…. ☺️
Her får I min udgave, som måske nok er på højde med min mors – og så er jeg altså ret glad i maven… ?
En herlig efterårs-simreret, som har fået masser af kærlighed og som er fyldt med smag, kraft og grønt – og selvfølgelig oksekød der smelter på tungen… ☺️
Det er en ret, som er nem at gå til, men som kræver en del simretid – meeeen det møre oksekød og den kraftfulde smag er ventetiden værd… ?
Lav det på en hyggesøndag eller en hverdag med tidligt fri og nyd duften hele eftermiddagen… ?
Jeg har serveret det med en rodfrugtmos til, som I også finder opskrift på her.

Den bedste gullasch
Ingredienser
Gullasch
- 2 stk. Skalotteløg finthakket
- 2 fed Hvidløg knust el. revet
- 100 gram Champignon i skiver
- 300 gram Oksekød skært oksekød i tern
- 0.5 stk. Squash små tern
- 3 stk. Gulerødder små tern
- 0.5 stk. Rød peberfrugt
- 1 spsk. Hvedemel
- 1 dåse Hakket Tomater
- 1 deciliter Rødvin
- 3 deciliter Vand
- 1 deciliter Fløde
- 1.5 tsk. Salt
- 1.5 tsk. Paprika
- 1 tsk. Peber
- 3 stk. Laurbærblad
- 1 dåse Cocktailpølser cirka 100 gram
Rodfrugtmos
- 600 gram Rodfrugter blandede. Halvdelen skal være kartofler
- 2 spsk. Smør
- Mælk eller fløde
- Salt og Peber efter smag
- Muskatnød efter smag
Sådan gør du
Gullasch
- Svits løg, hvidløg og champignoner i lidt smør.
- Efter 3-4 min tilsættes kødet, som svitses med til det bruner.
- Tilsæt øvrige grøntsager og steg yderligere 3-4 min.
- Drys mel over retten.
- Tilsæt tomat, rødvin, vand, fløde, krydderier, laurbærblade og cocktailpølser - der må godt komme lidt vand med fra pølserne, det gir smag.
- Lad retten simre ved lav varme under låg i 1 1/2 - 2 timer.
- Smag til med salt og peber og server med ris, kartoffelmos eller rodfrugtmos.
Rodfrugtmos
- 600g blandede rodfrugter, ca. halvdelen skal være kartofler. Resten kan fx være gulerødder, knoldselleri, jordskokker, pastinakker mv.
- Tag hvad du har.
- Skræl og skær rodfrugterne i tern og kog dem møre (ca. 25 min).
- Hæld vand fra og rør 2 spsk smør i med håndmixer, så rodfrugterne moses.
- Fortsæt med at røre og tilsæt mælk og/el fløde til passende konsistens opnås.
- Smag til med salt, peber og muskatnød.