
Opskrift på daim cookies
Her i weekenden fik jeg dog lige tid til at lave de her daim cookies, som vi fik til kaffe ved mine svigerforældres sommerfest som vi var til i går.
Vi fejrede at Danmark var videre til semifinalen med cookies og øl.
Jeg er helt vild med daim og så så jeg, at de var på tilbud, så jeg tænkte, at det var langt tid siden jeg havde fået cookies.

Daim cookies
Ingredienser
Daim cookies
- 160 gram Brun farin
- 100 gram Sukker
- 150 gram Smør blødt
- 1 stk. Æg
- 1 tsk. Bagepulver
- 0.5 tsk. Natron
- 1 tsk. Salt
- 1 tsk. Vaniljesukker
- 240 gram Mel
- 3 pakke Daim 168 gram
Sådan gør du
Brun farin, sukker og smør røres sammen til en ensartet masse.
- Ægget kommes i og røres ud i dejen.
- Mel, bagepulver, natron, vaniljesukker og salt blandes sammen i en anden skål, hvorefter det kommes ned i dejen.
- Daim hakkes groft og ca. halvdelen røres ud i dejen.
- Stil nu dejen på køl i en time.
- Dejen rulles til kugler på ca. 50 Gram. Herefter kommes de på en bageplade (der kan være ca. 8 på en bageplade)
- Giv den et lille tryg, så de bliver lidt flade og kom daim på den.
- Bagetid: 175 grader varmluft i 15 til 17 minutter (midt i ovnen).