Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Citron tiramisu

gastrofunlogoRedaktion
   
22. februar 2019
Limoncello, vaniljemascarpone, knuste kirsebær og hvid chokolade

Opskrift på citron tiramisu

Limoncello tiramisu med vaniljemascarpone, knuste kirsebær og hvid chokolade.

Det her er jo tydeligvis ikke den traditionelle tiramisù, men lagene med kiks og cremet vaniljemascarpone er et link til den dessert, som vi kender og elsker.

Kombinationen af kirsebær, limoncello og hvid chokolade giver desserten en fornøjelig lethed og er inspireret af de lange sommerdage ved Amalfikysten.

Vi har opskriften fra bogen: “Jamie i Italien”.


Antal: 8 personer

Citron tiramisu

Limoncello, vaniljemascarpone, knuste kirsebær og hvid chokolade
Forfatter: Redaktion
Ret: Dessert, Sødt
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 25 minutter

Ingredienser

  • 2 stk. Appelsin
  • 2 deciliter Limoncello
  • 4 spsk. Honning Flydende
  • 200 gram Ladyfingers Savoiardi-kiks
  • 2 deciliter Espresso God kvalitet og kold
  • 250 gram Mascarpone
  • 250 gram Yoghurt Naturel
  • 1 tsk. Vaniljeessens Flydende vaniljeekstrakt
  • 250 gram kirsebær Modne
  • Olivenolie Ekstra jomfru
  • 100 gram Hvid chokolade Kold

Sådan gør du

  • Skræl skallerne af appelsinerne med en tyndskræller og kom dem ned i en lille gryde.
  • Pres saften i, tilsæt 1 dl limoncello og 2 spsk honning og lad det småkoge ved svag varme, til der dannes en sirup.
  • Dæk bunden af en serveringsskål på 24 cm i diameter med halvdelen af kiksene.
  • Rør den kolde espresso sammen med resten af limoncelloen, dryp halvdelen ud over kiksene og pres dem let ned, så de bedre kan opsuge væsken.
  • Pisk mascarpone, yoghurt, vaniljeekstrakt og resten af honningen sammen til en glat creme, fordel halvdelen på kiksene i et jævnt lag.
  • Udsten kirsebærrene, riv dem i mindre stykker og fordel ud over cremen.
  • Læg resten af kiksene i et lag ovenpå, dryp med resten af kaffen og fordel resten af cremen ud over.
  • Fordel siruppen og den kandiserede appelsinskal oven på tiramisùen, dryp med lidt ekstra-jomfruolivenolie.
  • Dæk med film og stil på køl i mindst 4 timer eller gerne natten over.
  • Drys hvide chokoladeflager eller groftrevet hvid chokolade på før serveringen.