Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Chokoladeroulade med smørcreme

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

13. januar 2020

Opskrift på chokoladeroulade med smørcreme

Mmmhh lækkert blød og fyldig chokoladeroulade! Det er noget, jeg bare elsker.

Chokoladeroulade med smørcreme

Madspild er jo ikke ligefrem noget, vi praktiserer herhjemme, og vi får altid brugt alle rester. Indimellem (ikke så ofte, men stadig indimellem!) står man med nogle rester af chokoladekage, som man ikke aner, hvad man skal bruge til. Et eksempel er, da jeg lavede Black Magic talkage til min datters fødselsdag, hvor der var ret meget “spild”. Og i det tilfælde, plejer jeg at lave enten chokoladeroulade eller romkugler (opskrift på romkugler her og her).

Chokoladeroulade med smørcreme

Roulade er en klassiker til kaffeslabberas. Det er supernemt at lave, og det smager altid dejligt. Den klassiske roulade er en skærekage bestående af en stor firkantet kagebund, der rulles sammen med creme og / -eller marmelade.

I den roulade, jeg har lavet her, består kagebunden af kagerester, jeg har smuldret og blandet med mælk og smeltet chokolade. Og det blev til en virkelig cremet chokoladeroulade, hvor der bestemt ikke blev holdt igen med smørcremen! For hvem elsker ikke smørcreme med skøn vaniljesmag? Faktisk fordoblede jeg indholdet af smørcreme i forhold til, hvordan jeg ellers plejer at lave chokoladerouladen.

Chokoladeroulade med smørcreme

 

Chokoladeroulade med smørcreme opskrift


Antal: 8 personer

Chokoladeroulade med smørcreme

Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen

Ingredienser

Kage

  • Chokoladekage
  • 250 milliliter Mælk
  • 125 gram Mørk chokolade smeltet

Creme

  • 500 gram Smør blødt
  • 500 gram Flormelis
  • 2 tsk. Vaniljesukker eller pulver
  • 4 spsk. Mælk

Chokoladeovertræk

  • 200 gram Mørk chokolade
  • Flormelis til pynt

Sådan gør du

Kage

  • Til denne opskrift brugte jeg kagen fra denne opskrift.
    1. Start med at smuldre kagen ned i en skål.
    2. Hæld mælk og smeltet chokolade ned i skålen og rør det godt sammen til en ensartet og blød masse.
    3. Læg et stykke husholdningsfilm ud på køkkenbordet. Længden på husholdningsfilmen skal passe til den længde, du ønsker på den færdige roulade.
    4. Hæld kagemassen ud på filmen og læg endnu et stykke film ovenpå.
    5. Tag en kagerulle og rul ovenpå husholdningsfilmen. Rul kagemassen ud, så den fylder filmen ud.
     

Creme

    1. Find en skål og kom det bløde smør, vaniljesukkeret og mælken i skålen og pisk det sammen med en håndmixer. Konsistensen skal blive glat og luftig.
     

Samling af rouladen

    1. Fjern det øverste stykke husholdningsfilm fra kagemassen.
    2. Fordel klatter af smørcreme på kagen og smør det ud i et jævnt lag.
    3. Rul kagen sammen til en roulade ved hjælp af husholdningsfilmen.
    4. Rul til sidst filmen stramt rundt om rouladen og læg den i køleskabet. Her skal den ligge i 1 time, så den bliver helt kold.
     

Chokoladeovertræk

    1. Smelt chokoladen og læg den afkølede roulade på en bagerist.
    2. Hæld den smeltede chokolade udover rouladen, så den dækkes fuldstændigt.
    3. Sæt rouladen tilbage på køl. Her skal den stå, indtil chokoladen er størknet.
    4. Tag rouladen ud af køleskabet og pynt den med et fint lag sigtet flormelis.
    5. Skær rouladen ud i tynde skiver og servér.