Opskrift på cheesecake med citronmarinerede jordbær
Dejlig og lækker cheesecake med citronmarinerede jordbær.
Vi har opskriften fra bogen: “Sund mave – low FODMAP diet“, hvor forfatterne Camilla Thrysøe og Mia Schomacker siger følgende om den:
“Denne dessert smager vidunderligt, og den er med sin sprøde bund og cremede top en sublim smagsoplevelse. Da kagen ikke skal bages og desuden kan laves, dagen før den skal spises, er den perfekt, til når du får gæster. Kagen indeholder hytteost, så hvis du ikke tåler laktose, kan du supplere med laktaseenzymer til kagen.”
Cheesecake med citronmarinerede jordbær
Grej
- Køleskab
Ingredienser
Bund
- 225 gram Kiks Glutenfri
- 2.5 spsk. Flydende fedtstof
- 5.5 spsk. Sirup
Fyld
- 1 stk. Æg
- 3 spsk. Sukker
- 1 stk. Vaniljestang
- 500 gram Hytteost 1,5 %
- 3 tsk. Citronskal Cirka. Fra en usprøjtet citron
- 5 stk. Husblas Blade
- 5 tsk. Citronsaft
- 1.5 deciliter Piskefløde
Citronmarinerede jordbær
- 250 gram Jordbær Friske
- 4 spsk. Citronsaft
- 2 spsk. Sukker
Sådan gør du
- Knus kiks ved at komme dem i en plasticpose, og bank på posen med for eksempel en kødhammer. De skal ikke knuses helt fint – der skal stadig være lidt bid i. Tilsæt sirup og flydende margarine, og rør sammen. Fordel massen i en springform på 20 cm i diameter. Sæt bunden i pres, for eksempel ved hjælp af et plastlåg med noget tungt stående ovenpå. Sæt formen i køleskabet. Læg husblas i koldt vand, imens du forbereder fyldet. Pisk æg, sukker og korn fra vaniljestangen luftig med en elpisker. Blend hytteost til en ensartet masse, og rør det sammen med æggemassen. Tilsæt herefter revet citronskal. Smelt husblas i et vandbad sammen med det vand, der hænger ved husblassen, når du tager det op af det kolde vand. Rør den smeltede husblas sammen med 5 tsk. citronsaft, og hæld det i ostecremen under kraftig omrøring. Pisk fløden til flødeskum, og vend den forsigtigt i ostecremen. Hæld cremen over den sprøde bund, og dæk formen til med husholdningsfilm. Lad kagen stivne i 2-3 timer i køleskabet. Imens marineres de friske jordbær. Skær jordbær i skiver, og vend dem i citronsaft og sukker. Lad jordbærrene stå og trække i saften, indtil kagen har sat sig. Fordel herefter jordbærrene over kagen, og server.