Opskrift på blommesaft
Har man blommer i haven, kan man visse år opleve, at træerne nærmest bugner af frugt. Det er selvfølgelig vild luksus sådan at have friske, danske blommer lige uden for døren, men samtidig kan det koste nogle grublerier at finde ud af, hvad man skal stille op med al den frugt.
Prøv at bruge nogle af dem til en skøn, hjemmelavet blommesaft. Saften er nem at lave og smager skønt, og så er det altså bare lidt overskudsagtigt at lave sin egen saft!

Blommesaft
Ingredienser
- 1 kilogram Blommer udstenede
- 500 gram Sukker
- 2 loaf Frisk ingefær skrællet
- 1 stk. Citron usprøjtet, i kvarte
- 1 deciliter Vand
Sådan gør du
- Kom de udstenede blommer i en gryde sammen med sukker, vand og 1 citron skåret i kvarte. Bring gryden i kog og lad den småkoge 15 min.
Tag gryden af varmen og lad den afkøle lidt. Hæld frugtblandingen i en sigte foret med et klæde og tryk på blommerne med en ske for at få al saften med. Sæt en stålskål, skoldet i kogende vand, under sigten, så saften opsamles heri. Smag evt. saften til med mere rørsukker og eventuelt lidt mere citronsaft. Hæld saften på skoldede flasker og opbevar den i køleskab. Server blommesaften blandet op med vand efter smag, citronskiver og isterninger.