Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Airfryer Grillkylling med pomfritter

Forlaget Turbine

Forlaget Turbine udgiver mange spændende kogebøger. Nogle af opskrifterne fra bøgerne deler vi her.

2. december 2022
Lækker og dejlig udgave af hel kylling tilberedt i airfryer/activefry. Den bliver både saftig og får sprødt skind med den her tilberedningsform.
Hel kylling i airfryer

Opskrift på airfryer grillkylling med pomfritter

Lækker og dejlig udgave af hel kylling tilberedt i airfryer/activefry. Den bliver både saftig og får sprødt skind med den her tilberedningsform.

Vi har opskriften fra bogen: “Air fryer kogebogen“, hvor forfatteren Peter Friehling skriver følgende om opskriften:

“Er der noget, som virkelig bør laves i en airfryer, så er det grillkylling. Her får du en dejligt saftig grillkylling med sprødt skind. Jeg serverer den sammen med hjemmelavede, sprøde pomfritter, men du kan også vælge den nemme løsning med posen fra frost.”


Hel kylling i airfryer
Antal: 4 personer

Airfryer Grillkylling med pomfritter

Lækker og dejlig udgave af hel kylling tilberedt i airfryer/activefry. Den bliver både saftig og får sprødt skind med den her tilberedningsform.
Forfatter: Forlaget Turbine
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 45 minutter

Grej

Ingredienser

Grillkylling i airfryer

  • 1300 gram Hel Kylling cirka
  • 4 tsk. Salt

Pomfritter

  • 1500 gram Bagekartofler
  • 2 spsk. Salt
  • 1 spsk. Eddike
  • 2 spsk. Olie smagsneutral
  • 3 tsk. Flagesalt

Sådan gør du

  • Grillkyllingen bliver bedst på et rotisseri, men kan også med succes laves på en rist eller i en skuffe. I disse tilfælde bør du vende den halvvejs, så den slutter af med at få brystet opad, da det giver det sprødeste brystskind.
  • Rens kyllingen indvendigt, og salt den godt, både indvendigt og udvendigt. Sæt kyllingen på rotisseriet, og tilbered den i 45 minutter ved 180°C, indtil skindet er gyldent og sprødt.

Pomfritter

  • Skræl kartoflerne, og skær dem i stave på 1 x 1 cm. Læg dem i koldt vand i en halv time for at opløse stivelsen i overfladen af kartoflerne. Kog dem i vand med salt og eddike i 7 minutter. Hæld vandet fra, og lad dem køle af, gerne til køleskabstemperatur.
  • Vend kartoffelstavene i 2 spsk. olie, og tilbered dem i 25-30 minutter ved 200°C, til pomfritterne har fået farve. Drys med flagesalt.