ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Ærtesuppe med kammuslinger

PER ASMUSSEN | 25. juni 2018

Ærtesuppe. En lækker suppe der er lynhurtig at lave og smager dejligt. Suppen serveres med kammuslinger, bacon og urteolie.


Ærtesuppe med kammuslinger

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 2 Portioner
Forfatter: Per Asmussen

Ingredienser

  • 4 skiver Bacon
  • 1 stk. Forårsløg
  • 1 stk. Løg
  • 1 fed Hvidløg
  • 1 tsk. Olie Olivenolie
  • 350 gram Ærter Bælgede ærter, men fra frost kan også bruges
  • 350 gram fond Grøntsagsboullion. Vi brugte en Fond du chef med kogende vand her.
  • 0.5 liter Piskefløde
  • 1 tsk. Timian
  • Krydderier Salt, peber, citronsaft og eddike.
  • Bredbladet persille Frisk
  • Olie Krydderurteolie efter smag
  • Brødcroutoner
  • 4 stk. Kammuslinger
  • 2 spsk. Ghee Brug en kombination af olie og smør hvis du ikke har ghee

Sådan gør du

  • Ærtesuppe

    Start med at skære baconen i strimler og sprødsteg dem i en tør, tykbundet gryde.
    Når de er sprøde, tages de op af gryden og placeres på fedtsugende papir.
    Sprødt bacon
    Finsnit løg, forårsløg og hvidløg og steg det i baconfedtet og lidt olivenolie. De skal steges bløde og gyldne, men ikke tage farve.
    Tilsæt ærter, timian og grønsagsbouillonen.
    Lad det koge i 8-10 minutter og tilsæt fløden.
    Blend suppen, enten i en blender eller med en stavblender direkte i gryden.
    Hvis du synes at den er for grov, så kan du sigte suppen, men vi kan godt lide at der er lidt bid.
    Smag til med salt, peber, citronsaft og eddike.
     

    Kammuslinger

    Vi bruger normalt 2 kammuslinger pr. person til en ret. Sørg for at musklen på siden af dine kammuslinger er fjernet inden du går i gang. 
    Det bedste tip til at få en god, flot karameliseret overflade er at sprænge dem en smule før stegningen. 20 minutter før de skal steges, drysses en smule fin salt og sukker på toppen af muslingerne. Sukkeret hjælper med at få en flot stegeskorpe og blandingen tilbereder en smule på dem.
    Varm en pande op på fuld varme og når den er godt varm, tilsættes en smule smagsneutral olie. Læg kammuslinger på panden og lad dem stege i olien i 20-30 sekunder, for derefter at tilsætte smør eller ghee. Det er vigtigt at der er lidt afstand i mellem dem (så de ikke sænker pandens temperatur for meget) samt at du ikke bevæger dem, da de skal have mulighed for at kunne få en stegeskorpe. 
    Steg videre på dem i 30 sekunder mere og vend dem forsigtigt. Giv dem 30 sekunder mere på den anden side i mens du øser den varme smør/ghee op over dem.
    Drys dem med en god flagesalt og server straks.
    Kammusling
     

    Servering

    Server suppen med bacon, frisk persille, urteolie og brødcroutoner.
    Ærtesuppe

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.