
Opskrift på Æblekage
Opskrift på en sundere udgave af den klassiske æblekage. Udgaven her indeholder bl.a. mandler og dadler og er uden gluten og laktose.
Vi har opskriften fra bogen: “Hverdagsfavoritter“, hvor forfatterne siger følgende om opskriften:
“Æblekage er en opskrift, der virkelig hører efteråret til. Denne kage er perfekt til de der ”hjælp-jeg-får-gæster-om-en-halv-time”-situationer, hvor det hele skal gå lidt stærkt, for den kan nemlig bikses sammen på ingen tid.”

Æblekage
Ingredienser
- 15 stk. Dadler Bløde
- 250 gram Mandler
- 3 stk. Æg
- 0.5 tsk. Salt
- 1 spsk. Mandelessens Eller mandelaroma
- 1 dåse Kokosmælk Den fede del af 1 dåse kokosmælk (opbevaret på køl i 1 døgn)
- 1 tsk. Bagepulver
- 60 gram Hvid chokolade Kan undlades
- 2 stk. Æbler
Sådan gør du
- 1. Fjern stenene fra dadlerne, og mos dem med en gaffel i en skål. 2. Kom mandler, æg, salt, mandelaroma, den fede kokosmælk og bagepulveret i en blender, og kør, til du får en jævn masse. 3. Hæld massen ned til dadlerne i skålen. Tilsæt også grofthakket hvid chokolade, og rør rundt. 4. Tænd ovnen på 200 grader, og hæld dejen i en tærteform med en diameter på 28 cm. 5. Skær æblerne ud i tynde skiver, og anret dem i dejen i et cirkelmønster. 6. Bag kagen i cirka 25 minutter, til den er gylden og giver efter for et let tryk. 7. Servér gerne æblekagen med creme fraiche.