Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Æbleboller med banan

Katrine23. oktober 2019

Opskrift på Æbleboller med banan

Hvis du er kørt lidt træt i de almindelige smørboller, bamseboller eller lignende, så er disse boller give lidt lækker variation!

Æbleboller med banan

De er helt perfekte til morgenbordet, til brunchen, til fødselsdagsboller – som et alternativ til de traditionelle rosinboller.

Det, der gør disse boller så specielle er, at de smager lidt hen af kage, dog uden at være det. Og så er de både bløde, luftige og saftige – og bare virkelig lækre.

Æbleboller med banan

De er faktisk forholdsvis “fedtfattige”, og så kan de sagtens nydes præcis som de er – de er dog også VIRKELIG gode med smør!

 

Æbleboller med banan opskrift

Æbleboller med banan

 


Antal: 8 boller

Æbleboller med banan

Forfatter: Katrine
Forb. tid: 1 time 20 minutter
Tilb. tid: 15 minutter

Ingredienser

  • 150 gram Vand
  • 1 Æbler
  • 0.25 Citron saften herfra
  • 2 Bananer
  • 0.5 deciliter Rosiner
  • 25 gram Gær
  • 45 gram Sukker
  • 1 spsk. Kanel
  • 0.5 spsk. Salt
  • 60 gram Grahamsmel eller rugmel
  • 250 gram Hvedemel
  • Æg til pensling

Sådan gør du

    1. Riv æblet groft og mos bananerne. Du kan også hakke rosinerne fint, hvis du ikke er så vild med rosiner i brød. På den måde får du stadig den gode smag fra rosinerne, men uden at få oplevelsen af store, bløde rosiner.
    2. Kom alle ingredienser (pånær hvedemel og æg) i en skål og rør det sammen. Jeg brugte min røremaskine.
    3. Tilføj lidt efter lidt hvedemelet, indtil dejen hænger sammen.
    4. Sæt dejen til hævning et lunt sted i 30 - 60 minutter.
    5. Del den nu forhævede dej i 8 stykker og form dem til boller.
    6. Sæt bollerne til efterhævning i 30 minutter.
    7. Pensl bollerne med æg. Du kan også bruge vand eller kaffe i stedet til penslingen.
    8. Bag bollerne i 15 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme.
    9. Lad bollerne afkøle lidt og servér.