Fasanen er en vildtfugl af hønseordenen og kom til Danmark for første gang i 1562, men landet fik først en fast vildtlevende bestand i 1800-tallet. Den fritlevende bestand anslås til at ligge på ca. 92.000 ynglepar.
Fasanjagt
Fasanen er den vigtigste vildtart i Danmark, og der nedlægges årligt omkring 700.000 fasaner, hvoraf mellem en tredjedel og halvdelen er opdrættede fugle. Hvert år udsættes ca. 800.000-1.000.000 fasaner. Det er en lidt kontroversiel jagt, da mange jægere ikke sætter specielt stor pris på fuglen, der derfor ofte er tilgængelig for ikke-jægere til en meget lav pris, – og ofte bruges kun brystkødet.
Kendetegn og egenskaber
Hannen er den største og farverigeste på omkring 1,5 kg, mens hønen vejer ca. 1 kg og er grå og falder i et med underskoven, da den ruger på jorden. Fasankødet er lyst og magert og kan let overtilberedes, så det bliver tørt. I gamle opskrifter blev fasanen ombundet med spæk eller bacon, men her skal man passe på, at specielt bacon ikke overtager hele smagen.
Sådan håndteres fasanen efter jagt
Hvis man kun har få fugle til rådighed, kan det betale sig at plukke fuglen, da der er et delikat fedtlag under huden. Men har man mange, kan arbejdet med at plukke dem være stort, og her kan det forsvares at flå dem.
Det gøres lettest ved at lægge fuglen på ryggen, sprede vingerne ud og træde på dem, og så langsomt med fast at trække i lårene til fuglen deler sig. Lårene kan så skæres fra hoved og rygrad, mens brystet sidder pænt fast på vingerne. Kråse og hjerter tages fra sammen med lårene – de er nemme at kende.
Tilberedning af fasan
Jeg fik en trillebørfuld fasaner fra en jagt, som jeg delte i lår og bryst ved nævnte metode. Fire af brysterne sprængte jeg i en saltlage (15%) natten over og lod dem tørre i køleskabet til næste dags aften, hvorefter de blev koldrøget over 3 dage. De øvrige bryster bliver tilberedt sous vide v. 60°C i en time, mens lårene skal have ½ time i trykkogeren eller to timer i gryden/stegesoen, så er de klar.
Prøv en af disse lækre opskrifter med fasan:
