Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Kanelsnegle

Anne MetteAnne Mette Autzen

Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!

11. oktober 2018
Alle elsker kanelsnegle, og mon ikke de fleste kan blive enige om, at de saftige og ikke-tørre af slagsen er de bedste?

Opskrift på kanelsnegle

Alle elsker kanelsnegle, og mon ikke de fleste kan blive enige om, at de saftige og ikke-tørre af slagsen er de bedste?

Det er nemt at bage kanelsnegle, men at bage dem, så de bliver perfekte, er straks sværere. Ofte bliver sneglene nemlig tørre i kanten, og/eller fyldet flyder ud under bagningen.

I denne opskrift er problemet løst ved at bage sneglene tæt i et fad. Så vokser de sammen under bagningen, og du får lækre, luftige kanelsnegle uden tørre kanter.


Redaktion: Se vores opskrift på kanelsnegle her.

Servings: 12 stk.

Kanelsnegle

Alle elsker kanelsnegle, og mon ikke de fleste kan blive enige om, at de saftige og ikke-tørre af slagsen er de bedste?
Author: Anne Mette Autzen
Ret: Bagning, Sødt
Køkken: Dansk
Forb. tid: 40 minutter
Tilb. tid: 15 minutter

Ingredienser

  • 1.5 deciliter Mælk
  • 0.5 pakke Gær svarer til 25 gram
  • 2 stk. Æg
  • 0.5 stk. Vaniljestang
  • 0.5 spsk. Kanel stødt
  • 0.5 spsk. Kardemomme stødt
  • 0.5 spsk. Stødt ingefær
  • 50 gram Sukker
  • 0.5 spsk. Salt
  • 400 gram Hvedemel
  • 100 gram Smør blødt
  • 200 Smør blødt
  • 125 gram Sukker
  • 2 gram Kanel stødt
  • 1 spsk. Æg til pensling

Sådan gør du

Dej:

  • Lun mælken og hæld den i en røreskål eller dejfad.
  • Smuldr gæren deri og rør med et håndpiskeris, til den er opløst.
  • Tilsæt æg, krydderier, salt, sukker og hvedemel og rør dejen godt sammen.
  • Til sidst tilsættes det bløde smør under omrøring, og dejen æltes godt sammen, til den er smidig og let blød.
  • Alternativt kan du røre dejen sammen i en røremaskine.
  • Lad dejen hæve lunt under et klæde i 15-20 minutter.

Remonce:

  • Mens dejen hæver, røres remoncen sammen.
  • Bland smør, sukker og kanel sammen i en skål og rør det godt sammen. 

Udrulning og bagning:

  • Når dejen har hævet, rulles den ud til en rektangel på 50 x 40 centimeter.
  • Fordel remoncen i et jævnt lag derpå og rul dejen sammen (rul fra den smalleste side).
  • Skær dejen ud i 12 lige store snegle og sæt dem på højkant i et ildfast fad foret med bagepapir.
  • Stil dem i fadet med kun en smule mellemrum, så de vokser sammen under bagningen og du undgår tørre kanter på de færdige snegle.
  • Lad sneglene hæve lunt i 45 minutter.
  • Pisk ægget sammen med en gaffel i en dyb tallerken.
  • Pensl sneglene med sammenpisket æg og bag dem i 15 minutter ved 185 grader varmluft.

Noter

 
 

Hvor stammer kanelsnegle fra?

Kanelsneglen stammer sandsynligvis fra Sverige eller Danmark, og spredte sig så til bl.a. Tyskland. Europæiske immigranter tog traditionen med til USA i 19. og 20. århundrede, hvor den også blev virkelig populær og stadig er det den dag i dag.

 

Hvad er kanel og hvor stammer det fra?

Kanel er inderbarken fra kaneltræet, som man skraller af træet, tørrer og lægger i lag. Derefter bliver det enten skåret i korte stænger, som de kanelstænger vi kender fra butikken eller malet til kanelpulver.

Der findes to slags kanel, kassia og ceylon, som begge stammer fra Asien. Kassia stammer fra Kina og ceylon stammer fra øen Ceylon, der i dag er bedre kendt som Sri Lanka.  

 

Hvor høj varme skal kanelsnegle bages ved?

Kanelsnegle skal bages ved ca. 180oC. De bliver nemt tørre, hvis man bager dem ved for høj varme. Det er derfor også vigtigt, at man holder øje med farven på sneglene. De må ikke blive for mørke, og de kan næsten virke lidt ubagte, når man tager dem ud af ovnen.  

 

Hvorfor er det en god ide at bage kanelsnegle side om side i et fad?

Ved at bage dem i i en bradepande, bageform eller er et fad, kommer kanelsneglene til at ligge klemt side om side. På den måde vil den remonce der løber ud, sprede sig til kanelsneglen ved siden af. Derfor undgår man at den bare løber ud, og kanelsneglene på den måde mister smagen. Derudover er det et godt trick til at undgå, at de bliver tørre i kanterne.

 

Hvad kan man gøre, hvis remoncen løber ud?

Hvis remoncen løber ud, er der flere ting, man kan gøre:

  1. Bland 1 tsk. Maizena i remoncen
  2. Lad sneglene stå på bagepladen til de er kølet af
  3. Fold et stykke af dejen ind under sneglen, inden de kommes i ovnen. Det holder på remoncen 

 

Hvad kan man bruge som topping i stedet for glasur?

I USA findes kæden ‘Cinnabon’, som sælge kanelsnegle. Deres klassiske kanelsnegl er med creme cheese frosting. I Sverige bruger man typisk perlesukker på kanelbullar, og de sidste par år er det blevet populært med forskellige typer nødder – især pistacie. Prøv også med karamel og pecannødder, eller med chokolade og skumfiduser. 

 

Hvordan opbevarer jeg bedst kanelsnegle?

Den bedste måde at opbevare kanelsnegle på er i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. På den måde er man sikker på, at de holder sig bløde og saftige. Eventuelt kan man ligge dem i en frysepose, hvor man presser luften ud og lukker den tæt til.

 

Kan kanelsnegle fryses?

Ja, det kan du godt, det anbefales dog at man fryser dem ned uden glasur på. Et godt tip vil være at fryse ubagte kanelsnegle ned efter efterhævningen, hvor man kan tage dem op efter behov og varme dem i ovnen ved 180 grader i 15 min. På den måde kan man lave en god stor portion, som man kan bruge af flere gange, uden at kanelsneglene bliver kedelig. Så har man altid friske kanelsnegle 15 min. væk.