Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Tvebakkekage

Avatar photoThomas Tranegaard Nielsen
    

Thomas er medstifter af og chefredaktør på GastroFun og ekspert i hverdagsmad med masser af smag. Han er uddannet madkundskabslærer med 11 års erfaring og har boet i både Schweiz og USA.

11. marts 2019

Opskrift på tvebakkekage

Super simpel opskrift på en kage bestående af kun tre ingredienser: Tvebakker, æg og sukker.

Kagen er en god grundkage, man kan tilføje alle mulige ingredienser, f.eks.:

  • Hakkede nødder
  • Chokolade
  • Rosiner
  • Krydderier

Jeg har ofte tilsat hvid chokolade til dejen, men man kan også prøve med andre chokolader. Den er sikkert også god med karamel eller lakrids. Når vi fik den i min barndom, blev den altid serveret med creme fraiche og dåsefrugt, og det fungerer faktisk stadig, synes jeg. 

Servings: 1 kage

Tvebakkekage

Author: Thomas Tranegaard Nielsen
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 35 minutter

Ingredienser

  • 16 stk. Tvebakker
  • 4 stk. Æg
  • 2 deciliter Sukker

Sådan gør du

  • 1.    Find to store skåle, et decilitermål, en dejskraber og en elpisker.
    2.    Del æggeblommer og – hvider og put dem i hver deres skål.
    3.    Tilsæt sukkeret til æggeblommerne og pisk til massen er flydende og næsten hvid (det hedder en æggesnaps).
    4.    Vask piskerisene og tør dem af.
    5.    Pisk æggehviderne til de er helt stive.
    6.    Tænd ovnen på 180 grader celsius.
    7.    Knus tvebakkerne ned i æggesnapsen.
    8.    Vend forsigtigt æggehviderne i tvebakkeblandingen med en dejskraber.
    9.    Hæld dejen i en smurt tærteform eller springform.
    10.  Bag kagen i 35 minutter.