
Opskrift på vietnamesiske forårsruller
Vietnamesiske forårsruller er også blevet et hit herhjemme, og det er ikke vanskeligt at forstå hvorfor. De består i al sin enkelhed af tynde stykker tørret rispapir, der rulles om kød, grøntsager og eventuelt nudler og serveres med f.eks. soja, sød chilisauce. Let og hurtigt at lave og perfekt til alle de, der gerne vil spise sundt, selv om tiden er knap.

Vietnamesiske forårsruller
Ingredienser
- 1 pakke Rispapir fås i de fleste supermarkeder
- 1 stk. Svinemørbrad
- 3 tsk. Frisk ingefær fintrevet
- 5 spsk. Hoisinsauce
- 1 bundt Krydderurter f.eks. koriander, mynte og thaibasilikum
- 400 gram Blandede grøntsager f.eks. gulerod, forårsløg, sukerærter og agurk
- 100 gram nudler Risnudler
- 1 stk. Hjertesalat
- Soya
- Sød chilisauce
- Olie til stegning
Sådan gør du
- Afpuds mørbraden og skær den i tynde strimler.
- Kom kødet i en skål eller en frysepose. Rør hoisinsauce og revet ingefær sammen og lad kødet marinere i denne blanding i minimum 60 minutter.
- Opvarm en stegepande og steg kødet, til det er netop gennemstegt. Mørbrad må aldrig steges for længe, da det så vil blive hårdt og tørt.
- Kog risnudlerne efter anvisningen på pakken.
- Rens/skræl grøntsagerne og skær den i tynde stave. Lad salatbladene være hele.
- Skyl krydderurterne og hak dem groft.
- Blødgør rispapiret efter anvisningen på pakken.
- Læg et stykke rispapir på en tallerken eller et skærebræt. Læg kød, risnudler, grøntsager og krydderurter på midten af papiret og rul forårsrullen stramt sammen.
- Server de vietnamesiske forårsruller med soja og sød chilisauce.