Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Vandbakkelser

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

3. maj 2021
Vandbakkelser smager fantastisk, men de er en lidt drilsk størrelse. De er dejlige og luftige, når de lykkes, men virkelig trælse og kedelige når de ikke lykkes.

Opskrift på vandbakkelser

Vandbakkelser smager fantastisk, men de er en lidt drilsk størrelse. De er dejlige og luftige, når de lykkes, men virkelig trælse og kedelige når de ikke lykkes.

For at vandbakkelser kan siges at lykkes, skal de blandt andet ikke klaske sammen inde i ovnen, men stå flotte og fyldige og holde på formen.

Vandbakkelser er en blanding af vand/mælk, smør og hvedemel, der opbages og legeres med æg. De er egentlig nemme at lave, hvis du bare lige ved, hvad du skal gøre – og hvad du ikke skal gøre.

Når du først har fået styr på det, så er der ingen grænser for det lækre bagværk, du kan kaste dig ud i! Du kan for eksempel lave kagemænd / -koner eller fastelavnsboller.

Det her er en god grundopskrift på vandbakkelser.

Vandbakkelser


Servings: 10 stk.

Vandbakkelser

Vandbakkelser smager fantastisk, men de er en lidt drilsk størrelse. De er dejlige og luftige, når de lykkes, men virkelig trælse og kedelige når de ikke lykkes.
Author: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Bagning
Køkken: Dansk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredienser

  • 100 gram Hvedemel
  • 80 gram Smør
  • 3 stk. Æg
  • 1 deciliter Vand
  • 1 deciliter Sødmælk

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft. Det vigtigste, når man laver vandbakkelser, er, at ens ovn fungerer/varmer jævnt samt at man bruger en håndmixer/røremaskine - så man er sikker på, at æggene piskes ordenligt. 
  • Kog først mælken og vandet sammen med smørret. Når det koger, kommes melet i, og det røres hurtigt sammen. Skru ned for blusset og lad melet stege af i 5 minutter imens du rører, så det bliver bagt igennem. 
  • Lad dejen køle lidt af. Hvis dejen er for varm, når æggene piskes i, vil æggene og dejen ikke kunne samle sig.
  • Når dejen er kølet lidt af, piskes æggene i ét ad gangen. Brug eventuelt en håndmixer.
  • Når alle æg er pisket i, og dejen har samlet sig, skal den op i en sprøjtepose med en stjernetyl.
  • Sprøjt dejen ud på en bageplade med bagepapir. Du kan sprøjte den ud i den eller de former, du nu end ønsker.
  • Bag vandbakkelserne midt i den forvarmede ovn i 15-20 minutter. Ovnen må ikke åbnes de første 15 minutter, da vandbakkelserne i så fald vil klaske sammen.
  • Tag vandbakkelserne ud af ovnen, når de er let gyldne.
  • Lad dem køle af på en rist bagefter.
  • Pynt med glasur eller drys flormelis henover.