ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Trøffelpasta med pocheret æg

PER ASMUSSEN | 24. oktober 2019
Forleden lavede jeg en SKØN pastaret med en færdigkøbt trøffelpasta, serveret med brunet smør og friskrevet parmesan, et porcheret æg på toppen og et godt drys sprødstegt salvie.

Trøffel gør bare alt bedre.

Da vi besøgte Food Festival i september i år, smagte vi på flere forskellige snacks med trøffel, blandt andet trøffelchips, trøffelpraline og trøffelpesto – ja, der var ligefrem trøffelpopcorn at komme efter!

Og vi elsker trøffel herhjemme. Vi kommer det både ovenpå hvide asparges, som her, og på pizza, når det lige skal være lidt ekstralækkert.

Trøffelpasta med pocheret æg

Forleden lavede jeg en SKØN pastaret med en færdigkøbt trøffelpasta, serveret med brunet smør og friskrevet parmesan, et porcheret æg på toppen og et godt drys sprødstegt salvie.

Trøffelpasta med pocheret æg

Hvis du endnu ikke har prøvet at lave sprød salvie, så er du gået glip af noget! Du kan lave det i ovnen, men i denne ret stegte jeg det i smør på panden, så det kunne give smag til det brunede smør, der til sidst blev hældt udover pastaen.

Sprødstegt salvie kan faktisk helt erstatte kød og bacon. Og som den inkarnerede kødentusiast, jeg jo er, siger det ikke så lidt.

Apropos brunet smør, så har jeg altid et glas helt almindeligt brunet smør stående. Det har en fantastisk nøddeagtig smag, og så er det den perfekte sauce til både pasta og som et tilbehør til kød og grønt.

Et absolut must i køleskabet!

Trøffelpasta med porcheret æg opskrift

Trøffelpasta med pocheret æg

Her får du opskriften på den syndigt lækre pastaret, som min kone og jeg kunne sidde og nyde ved middagsbordet i går aftes.


Trøffelpasta med pocheret æg

Forleden lavede jeg en SKØN pastaret med en færdigkøbt trøffelpasta, serveret med brunet smør og friskrevet parmesan, et porcheret æg på toppen og et godt drys sprødstegt salvie.
No ratings yet
Udskriv Pin
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Per Asmussen

Ingredienser

Pasta

  • 250 gram Pasta Trøffelpasta
  • Vand
  • Salt

Pocheret æg

  • 2 stk. Æg
  • 1 spsk. Eddike
  • Salt
  • Vand

Salvie

  • Salvieblade
  • Smør

Sauce

  • 100 gram Smør brunet
  • 50 gram Parmesan friskrevet

Sådan gør du

Trøffelpasta

  • Bring en gryde med letsaltet vand i kog.
  • Kog pastaen efter pakkens anvisninger. Hæld kogevandet fra. Placér eventuelt et dørslag oveni gryden for at hælde vandet fra.
  • På denne måde bliver de drænede pasta tilbage i gryden.
  • Smart, ikke'? Det virker selvfølgelig bedst, hvis gryden og dørslaget passer sammen i størrelsen.

Porcheret æg

  • Bring en gryde letsaltet vand i kog.
  • Find to små skåle eller glas og slå æggene ud i hver sin skål/glas.
  • Hæld eddiken i vandet, når det er kommet op og koge.
  • Skru en anelse ned for komfuret, så vandet blot er småkogende/simrende. Brug en ske til at hvirvle rundt i vandet og hæld straks det ene æg i vandet, efterfulgt af det andet æg.
  • Lad æggene koge lidt i tre til fire minutter og fisk herefter æggene op af vandet.

Salvie

  • Sæt en stegepande på komfuret og tænd for middelhøjt blus.
  • Kom en god klat smør på panden. Cirka 50 gram.
  • Smørret bliver til en skøn "sauce", der skal hældes udover pasta til sidst.
  • Lad smørret smelte og bliver rigtig godt varmt.
  • Placér hvert salvieblad i det varme smør. Bladene skal ikke overlappe hinanden. Lad salvieblade stege sprøde på den ene side.
  • Vend bladene og steg dem færdige på den anden side. De skal skrumpe ind og blive knasende sprøde, før de er færdige.
  • Tag de sprøde salvieblade af panden og læg dem på et stykke køkkenrulle. Husk at gemme det brunede smør. Det har fået en skøn smag fra salviebladene.

Sauce

  • Fordel pastaen på to tallerkener og brug en spiseske til at fordelene det brunede smør udover hver pastaanretning. Der skulle gerne være cirka 1½ spiseskefuld til hver anretning.
  • Læg et pocheret æg ovenpå hver portion pastaanretning.
  • Fordel og de afkølede, sprødstegte salvieblade ved at "knuse" og drysse dem udover hver tallerken.
  • Riv ligeså meget frisk parmesan udover din pasta, som du ønsker. Når pastaen vendes sammen på tallerkenen, danner parmesanen og og det brunede smør en helt fantastisk sauce!
  • Velbekomme.

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.