Opskrift på the perfect gt (gin og tonic)
Gin & Tonic/GT er en af de mest populære drinks og med god grund. Her har vi drinkeksperten Jesper Schmidts take på den perfekte udgave af drinken.
Vi har opskriften fra bogen: “Gin – din guide til de bedste smagsoplevelser“, skrevet af Jesper Schmidt. Han skriver følgende om den:
Mit take på den perfekte G&T: I mine øjne er denne G&T simpel, lækker og rammer smagsmæssigt det, man forbinder med gin og tonic. Som her hvor jeg har brugt lime i strimler for at få det aromatiske frem. Du kan skifte lime ud med den citrusfrugt, du bedst kan lide. Jeg har brugt Hills & Harbour gin, som i min optik er den perfekte gin ift. smag og udtryk. En G&T skal være tidløs. Den skal give en nydelse fra første tår, den skal minde om sommer og sol eller en stormfuld aften foran pejsen. En G&T er altid den perfekte følgesvend.”
The Perfect GT (Gin og Tonic)
Grej
- Kniv (Alternativ til mandolinjern/juliennejern)
Ingredienser
- 1 stk. Lime usprøjtet
- 5 centiliter Gin Hills & Harbour Gin
- 10 stk. Isterninger
- 15 centiliter Tonic Artisan Classic London
Sådan gør du
- Skræl 10 strimler lime med et juliennejern/mandolinjern.Kom limestrimlerne i et glas, og brug muddleren til at presse olierne ud af skallen, men undgå at presse for hårdt, for så bliver det bittert.Hæld gin over, og tilsæt isterninger.Tilsæt tonic, og rør forsigtigt rundt.Hvis du ikke har et juliennejern, kan du skære strimler med en kniv, men undgå at få det hvide med.