ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Tatar

Benjamin20. august 2018
Serveret med urteolie og hjemmelavet kartoffelchips

Opskrift på tatar

En luksusret bestående af tatar, hjemmelavede kartoffelchips samt en lækker estragonemayonnaise rørt på hjemmelavet estragonolie.

Perfekt som gæstemad eller bare når det skal være lidt ud over det sædvanlige. 


Antal: 4 Portioner

Tatar

Serveret med urteolie og hjemmelavet kartoffelchips
Forfatter: Benjamin
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 30 minutter

Ingredienser

  • 500 gram Okseindelår til tatar, hakket eller skrabet, køb det hos en god slagter
  • 2 spsk. Skalotteløg finthakket
  • 2 spsk. Persille finthakket
  • 2 spsk. Estragon finthakket
  • 2 spsk. Kapers
  • 2 spsk. Cornichoner finthakkede
  • 1 dash Tabasco Sauce
  • 3 slice Olivenolie
  • 2 spsk. Peberrod fintrevet
  • 2 spsk. Dijonsennep
  • 2 stk. Pasteuserede æggeblommer
  • Krydderier salt og peber
  • Kartofler
  • Fritureolie
  • Salt
  • 1 bunch Estragon
  • 1 clove Hvidløg kan evt. undlades
  • 1 tsk. Salt
  • 3 deciliter Olie oliven-, raps-, eller solsikkeolie
  • 2 stk. Pasteuserede æggeblommer
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • 2 tsk. Hvidvinseddike
  • Citronsaft
  • Krydderier salt og peber

Sådan gør du

  • Tatar:

    Alle ingredienserne røres sammen - gør det lige inden servering!
    Smag tataren til med det, du synes mangler, og del blandingen i 4 lige store portioner og form dem til bøffer.
    Læg hver bøf midt på en stor, flad tallerken.
     

    Kartoffelchips:

    Skræl kartoflerne og skær dem i papirtynde skiver på et mandolinjern. 
    Læg dem i koldt vand i cirka 30 minutter, skift gerne vandet en gang eller to undervejs.
    Kog kartoffelskiverne i en gryde med vand tilsat en smule eddike. Lad dem koge i 2 minutter.
    Læg kartoffelskiverne på viskestykker og tør dem grundigt. Det er vigtigt, de er helt tørre, før du går i gang med at friturestege dem.
    Varm olien op i en stor gryde, gerne en frituregryde, til den er 170 grader varm. 
    Friter kartoffelskiverne i et par minutter i olien (kom ikke for mange i gryden ad gangen, da det sænker temperaturen på olien).
    Lad kartoffelskiverne dryppe af på et viskestykke.
     

    Krydderurtemayonnaise: 

    Start med at lave en krydderurteolie:
    Skyl estragon og fjern de groveste stilke.
    Pil hvidløgsfeddet og skær det over på midten.
    Blend alle ingredienserne til estragonolien i en blender eller minihakker.
    Sigt olien og stil den til side.
     
    Nu skal mayonnaisen røres sammen:
    Tag alle ingredienser ud af køleskabet og lad dem få stuetemperatur, før du starter. Dette er vigtigt, da en ensartet temperatur er nøglen til en god mayonnaise, der ikke skiller. 
    Pisk æggeblommer og dijonsennep lysegult.
    Tilsæt din hjemmelavede estragonolie i en tynd stråle, mens du fortsat pisker. 
    Du vil nu se, at mayonnaisen bliver tykkere og tykkere. Når du synes, den har en passende konsistens, stopper du med at piske.
    Tilsæt hvidvinseddike, citronsaft samt salt og peber og smag mayonnaisen til.
     

    Servering:

    Anret chipsene på tallerkenerne med tataren. 
    Læg estragonmayonnaisen i små dråber rundt omkring på tallerkenerne. Server resten af mayoen ved siden af i en skål.
    Spise gerne retten med en blandet grøn salat med olie-eddikedressing. 
    Tatar
     
    Tatar
     
    Tatar
    Tatar
    Tatar
     

Noter

Hvis du har en bøfring, kan du forme bøfferne i denne og lægge dem på tallerkenerne. Det giver dem en virkelig flot form og ser professionelt ud.