Efter bedste stop madspild-princip har vi en lækker opskrift på syltede broccoli.
Den syltede broccoli er rigtig god til et stykke med leverpostej, rullepølse eller spegepølse. Også god i små stykker i salater.
Opskriften stammer fra bogen: “Skræl er ikke skrald”.

Ingredienser
- 300 gram Broccolistokke
- 5 gram Salt
- 2 deciliter Æbleeddike
- 100 gram Sukker
- 10 gram Frisk ingefær Revet. Må gerne have skræl på
- 1 clove Hvidløg I tynde skiver
- 1 stk. Chili Frisk chili i strimler
- 1 tsk. Spidskommenfrø
- 1 tsk. Korianderfrø
- 1 tsk. Sennepspulver
- 1 tsk. Jomfru i det grønne Nigella-, sortkommen- eller sorte løgfrø
Sådan gør du
- Skær broccolistokken i ultratynde skiver eller strimler. Drys saltet over og lad det stå natten over i køleskabet. Kom de resterende ingredienser i en gryde, bring lagen i kog og lad den stå tildækket natten over. Skyl broccoliskiverne i koldt vand. Sæt gryden med lagen på komfuret og lad den koge igen. Læg skiverne ned i et rent sylteglas og hæld den kogende lage henover, til de er dækket. Lad nu glasset stå i et par uger på køl, hvis du kan vente. Sådan bliver det bedst.
Om forfatteren
Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger om bl.a. gastronomi, kost og sundhed, som er en af deres helt store passioner.
Som læser hos GastroFun får du en eksklusiv rabat på bogen "Skræl er ikke skrald", hvorfra denne opskrift stammer:
Brug rabatkoden: gastrofun - så får du 20 % i rabat ved køb af bogen som du kan finde ved at følge dette link